Vi stikker ikke hovedet i busken
Debat Kåre Harder Olesen beskylder Socialdemokraterne for at stikke hovedet i busken i debatten om ny skolestruktur.

Det har naturligvis intet på sig. Vi vil gerne debatten, det er derfor, at vi har valgt at have den.

Vi har en fælles opgave om at få skabt en skolestruktur i Ballerup, der er med til at sikre vores børn det bedste udgangspunkt i deres liv.

Jeg ville ikke bryde mig om en arbejdsform, hvor socialdemokraterne i børne- og skoleudvalget i et lukket møde besluttede, hvad der skal ske. I ønsket om at have en god demokratisk proces og af respekt for de øvrige tre medlemmer i udvalget, har vi valgt at gå helt åbent ind i processen.

Det er også sådan, jeg fra starten har valgt at møde borgerne i debatten, som nu også er i gang på kommunens facebookside ’Ballerup Kommunes debat om ny skolestruktur’. Her vil jeg løbende komme med refleksioner i forhold til arbejdet med den ny skolestruktur.

Forslaget fra administrationen giver anledning til en række spørgsmål og kommentarer, som også en del borgere har henvendt sig til os politikere om. Dem tager vi med i Børne- og Skoleudvalgets arbejde.

Vi vil gerne give borgerne en mulighed for at komme på banen og vi vil lytte til de bemærkninger, der er, så vi kan træffe den bedste beslutning. Det, synes jeg, er mere demokratisk end straks at låse sig fast i en bestemt position. Udvalget har bedt om at få analyseret tre andre modeller end den først fremlagte til det næste møde i marts.

1 kommentar om “Vi stikker ikke hovedet i busken”

  1. Thomas Fogh siger:

    Kære Peter
    Du siger stadig INTET om hvilken holdning SOCIALDEMOKRATERNE eller dig som formand for børne- og skoleudvalget har til de debatterede emner. Og det burde du, hvis idealet er en åben og fri debat.
    Når I nu har ansat en mediekonsulent til at være administrator på jeres nye facebooktiltag, kan man så udlede at Ballerup STADIG er den kommune i landet med flest chefer pr indbygger? Mener så afgjort at Borgmesteren ville ændre på det. Har vi ikke brug for flere varmer hænder i stedet for flere chef(lønninger).
    Mvh Thomas Fogh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *