U16 pigerne kvalificerede sig efter en 2-1 sejr over Nordals, mens U18 pigerne sikkert slog Fredericia med 4-0. 3F ligakvinderne hentede en 7-3 sejr over Næsby Boldklub og disse tre resultater banede vejen til tre finaler mod netop Fortuna Hjørring.
U16 pigerne kæmpede hårdt, men måtte se sig slået af et velspillende Fortunamandskab med 7-2. Herefter tog U18 DM-holdet over og med en sikker 6-1 bragte de balance i regnskabet og kunne efterfølgende ganske fortjent kalde sig danske mester i futsal. BSFs Josefine Hasbo fik den ære, at blive kåret til stævnets bedste U18 spiller og endnu en pokal til skabet over kaminen.
3F ligaen skulle prøve at fravriste Fortuna titlen som dansk mester, en titel de grønblussede nordjyder har siddet på de seneste fem år. Efter en flot kamp måtte de dog desværre se sig slået med 7-4 – og dermed endnu en sølvmedalje til BSF.