De anvendes – som navnet antyder – til minitennis, der spilles med en softball på en badmintonbane, hvor nettet dog er helt nede ved jorden ligesom på en almindelig tennisbane.
I de seneste 4-5 år har minibanerne imidlertid været totalt ubrugelige, da rødderne fra de omkringstående træer har undermineret banerne fuldstændigt.
”Riget fattes penge”, så renoveringen fra kommunen har ladet vente på sig.
Men i november i fjor fik klubben, meget overraskende, den melding, at kommunen omgående ville påbegynde renoveringen, der har stået på lige siden.
I BTK påregner man således, at de ”nye” minibaner vil være klar til at tage i brug, når udendørssæsonen indledes primo maj.