Røveri på tankstation i Måløv
Døgnrapporten Lørdag den 15. februar klokken 21.11 anmeldte en tankstation på Måløv Hovedgade, at der netop havde været røveri.

Politiet med hunde rykkede ud. Røveren havde med pistol truet personalet til at udlevere kontanter.

Han gik fra stedet i vestlig retning og beskrives som: Mand, 15-18 år, 155-175 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort Adidas jakke, blå løse jeans og sorte sneakers. Han talte dansk og medbragte en pistol.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *