For nogle år siden forlod Forsvaret Flyvestation Værløse og hele det store område blev forladt. I forlængelse heraf vil Forsvaret nu forlade lejren på Jonstrupvej 240 og flytte deres aktiviteter i de bygninger til andre steder. Det betyder, at der i løbet af det kommende år vil blive et stort område ledigt, som kan bruges til andre formål. I den forbindelse vil Forsvaret meget gerne udvikle området og ikke bare lade det forfalde.
En af ideerne er, at bygge boliger på den 30 hektar store ejendom, der hidtil har været brugt til undervisning på Flyvevåbnets Officerskole, indkvartering og en række bygninger, der har været brugt til depoter og køretøjer.
Klar til boliger
Forsvarets Ejendomsstyrelse, der ejer området, vil meget gerne indgå samarbejde med Ballerup Kommune om at udvikle området, og det var en enig kommunalbestyrelse klar til at gå med på.
Meningen er, at der skal udvikles et boligområde på det store areal, der nu er landzone, men som kan inddrages til byzone i den fremtidige lokalplanlægning.
I kommuneplanlægningen vil der blive taget stilling til, områdets fremtidige anvendelse og der vil efterfølgende kunne laves en detaljeret lokalplan, der tager højde for indretning af boliger, men også andre formål.
Der var generel velvilje i kommunalbestyrelsen til at samarbejde om at udvikle området, dog primært til et privat boligområde, hvilket altså betyder, at en privat investor skal ind over for at udvikle og bygge boligerne.
Området grænser mod nord op mod Jonstrupvangskoven, mod øst til landejendomme langs Fuglehavevej og mod syd og vest til villakvarterer langs Jonstrupvej og desuden mod nordvest til bolig- og institutionsområdet ved Tvendagervej.
Det lyder rigtig godt. Det Konservative Folkeparti i Ballerup havde det med som en del af budgetforhandlingerne, at vi kunne forestille os boliger på området. Så godt at se, at der sker noget. Og så ovenikøbet private boliger – det kan ikke være bedre.
Men nu når en del af lejeren skal udlejes til Politiet kan der vel gå lang tid før man bruge den til andet.
Jeg er interesseret i at høre, om der er nyt omkring udnyttelse af Jonstrup lejren til boliger.
Er der en tidshorisont? Tænker man i boliger, der kunne være egnet til ældre?
Jeg regner med at skulle finde anden bolig inden for de næste år. Jeg synes, beliggenheden er perfekt. Derfor vil jeg gerne vente med at tage en beslutning, før jeg ved om det kunne blive en mulighed.
Med venlig hilsen
Lis Jeppesen.