Er udvikling altid lig med kvalitet i skolen?
Debat Min gode kollega i kommunalbestyrelsen, Jan Møller, skriver i seneste nummer af Ballerup Bladet, at Socialdemokraterne historisk har kæmpet sammen med lønmodtagerene for kortere arbejdsdage, og at dette gav gode resultater.

Jeg er enig i, at det gav gode resultater, og undrer mig derfor over to ting:

1: hvorfor har Socialdemokraterne så sidenhen slået kursen om, og ønsker de mon stadig, at vi skal arbejde 12 minutter længere om dagen?

2: hvordan kan denne succeshistorie bruges som indledning til en tale FOR længere skoledage?
Jan Møller diskuterer i sit indlæg, om kortere skoledage de facto giver mere kvalitet – det mener

Jan Møller ikke, men det mener jeg til gengæld. Kortere skoledage og et STOP for nye tiltag oppefra i vores skoler.

Da den socialdemokratisk ledede regering besluttede at lærerne skulle lockoutes (læs seneste interview med Helle Thorning i Politiken), handlede det jo blandt andet om, at man skulle finde pengene til de lange skoledage. Den enkelte lærer underviser altså mere i dag end før, det går ud over forberedelsen. Forberedelsen er selvfølgelig afgørende for, hvor god og spændende undervisning man kan lave.

I Ballerup har vi jo ikke bare taget en ny skolereform til os, vi har oven i hatten også fået en ny skolestruktur, ny it læringsplatform, tvungen pædagogisk analyse, og nu er der så udskolingslinjer på vej – alt nyt kastes ud over skolerne, men intet når at synke ind og slå rod, før den næste bølge kommer.

Jan Møller inviterer de konservative til at samarbejde om at udfylde rammer og udvikle folkeskolen.

Jeg vil derfor gerne invitere Jan Møller og resten af Socialdemokraterne til et samarbejde om, at vi giver vores folkeskoler ro. At vi ikke kaster flere store omvæltninger ud til skolerne før lærere, pædagoger og ledere har nået at arbejde med reformen, strukturen og linjerne på en måde, der sikrer kvalitet.

Jeg vil opfordre socialdemokraterne og Jan Møller til at samarbejde med Enhedslisten og de Konservative til, at gøre skoledagen kortere.

Lange skoledage og den tsunami af forandringer som Socialdemokraterne har påført skolerne, er bestemt heller ikke nogen garanti for kvalitet – tvært imod.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *