Bowlinghallen er blevet kendt
ballerup_bowling_10.jpg
DR var på optagelse i i Ballerup Bowling i sidste uge for at få de nye scener til anden sæson af Kødkataloget i kassen. Det er sketchen ’bowling-trekanten’ med blandt andre Rikke Louise Anderson (yderst til højre), der udspiller sig her. Foto: Flemming Schiller
Tv og film Ballerup Bowling lægger baner til både Klassefesten 2 og satireprogrammet Kødkataloget.

SE BILLEDGALLERI

Hvis du har siddet hjemme i lænestolen og set satireprogrammet Kødkataloget på DR3 og tænkt; Hey, den bowlingbane der ser da bekendt ud, så er du ikke helt ved siden af.

Eller har du været i biffen og fået et godt grin med den nye danske film Klassefesten 2 og tænkt; Hey, den bowlingbane ser da bekendt ud, så er du stadig ikke helt ved siden af.

Ballerup Bowling er nemlig gået hen og blevet kendt – takket være ovennævnte film og tv-program.

I Klassefesten 2, der netop har haft premiere, er en stor scene optaget i Ballerup Bowling og satireprogrammet Kødkataloget, der vises på DR3, er netop nu i gang med optagelserne til anden sæson – blandt andet i bowlinghallen på Tempovej i Ballerup.

Sjovt afbræk

»Vi synes, det er sjovt, at begge produktioner har valgt Ballerup Bowling til optagelserne. Og i Kødkataloget har flere af vores faste spillere fra Ældresagen haft statistroller,« fortæller Ditte Storm, direktør i Ballerup Bowling og fortsætter:

»Det har betydet nogle afbrydelser i spillet hos vores faste spillere, men de har alle taget det meget pænt – og de glæder sig til at se de færdige produktioner.«

I Klassefesten 2 kan man blandt andet se skuespillerne Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Lars Ranthe komme virkelig galt afsted på polterabend i Ballerup Bowling.

»Der har været fyldt med filmfolk på optagelsesdagene og mange kendte skuespillere har lagt deres vej forbi. Det har været utrolig sjovt også for personalet i centeret,« siger Ballerup Bowlings direktør Ditte Storm.

I Kødkataloget er det sketchen ’bowling-trekanten’, der er optaget i Ballerup Bowling. Den handler om den unge, nyansatte Emma (Maria Boda) og hendes bitre, lidt ældre kollega Lene (Rikke Louise Anderson) samt den kække bestyrer Rasmus (Jon Lange), der har ansat Emma, som han synes er både sød og lækker, hvilket irriterer den jaloux kollega Lena.

DR3 har netop afsluttet optagelserne til anden sæson af Kødkataloget i Ballerup Bowling, og nu glæder både statister og direktøren sig bare til at se det endelige resultat.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *