En hyldest til de unikke
specialisterne_11.jpg
Der blev lyttet og grinet i rådhusets amfisal, da Specialisternes 10-års fødselsdag blev fejret. Senere blev der spist pindemadder og udvekslet anekdoter, mens man hyldede den lokale socialøkonomiske virksomhed. Foto: Flemming Schiller
Jubilæum Det var en helt speciel virksomhed, der tirsdag blev fejret for sine første ti år på markedet. Specialisterne er et bevis på, at man kan, hvis man vil.

SE BILLEDER

Den helt specielle atriumgård på Ballerup Rådhus, der munder ud i en amfiteater-agtig foredragssal var den rigtige ramme at lægge til fejringen af en unik jubilar.

Tirsdag eftermiddag, mens demonstranterne samledes foran rådhuset i protest mod den fremlagte ændede skolestruktur, var den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne centrum for et jubilæum. Det er nemlig ti år siden, at virksomheden, der til daglig holder til i Lautrupparken, blev grundlagt af Thorkil Sonne.

Virksomheden er en IT-konsulent virksomhed, hvis arbejdskraft består af mennesker med autisme og Aspergers Syndrom. En diagnose, der giver dem en række helt specielle færdigheder, især inden for logisk tænkning, fokus på detaljer og hukommelse. Det gør dem unikke til især IT-konsulent jobs. og derfor er Specialisterne blevet en stor succes i løbet af de ti år, de har eksisteret og derfor var det oplagt at fejre dem.

Se mulighederne

Grundlæggeren Thorkil Sonne fortalte forsamlingen om de udfordringer det var at danne en socialøkoniomisk virksomhed, men også om de muligheder det har givet folk med en diagnose. Nemlig, at man ikke skal lade sig nøjes, bare fordi man ikke er »normal«.

Det var også temaet da borgmester Jesper Würtzen (A) fremhævede, at arbejdmarkedet netop har brug for folk, der kan noget anderledes. At man skal se muligheder og ikke begrænsninger, hvis man har nogle andre kompetencer.

Der lød også et varmt tillykke fra tidligere finansminister og ATP-direktør Palle Simonsen, der har arbejdet smamen med Specialisterne og som glædede sig over, at de er kommet så vidt i løbet af ti år.

Noget at stå op til

Efter en lille pause, hvor der blev gået til pindemadderne, trådte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (A) frem og gav Specialisterne et tillykke med på vejen. Også hun fremhævede det gode i, at man kan bruge folk med en diagnose og samtidig vise, at det er vigtigt at have et arbejde. Man har brug for noget at stå op til, også selvom man har en diagnose, understregede hun og samtidig roste hun Specialisterne for at have vendt begrænsninger til en styrke.

Da de rosende ord var døet hen, var der almindelig snak og mingleri til et veldækket bord inden dagen var slut og Specialisterne nu kan koncentrere sig om at eksportere ikke blot ideen om at folk med specielle egenskaber kan bruges på arbejdsmakedet, men også eksportere forretningen ud over landegrænserne. For det er nemlig målet for Specialisterne, der snart etablerer sig i udlandet.

Men som Mette Frederiksen pointerede:

»Bliv nu også i Danmark. Vi har brug for jer«.

LÆS OGSÅ: ‘Minister: Jeg er stolt af Specialisterne’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *