Delebilen rammer Måløv
Delebil.jpg
Delebilen i Måløv står klar til, at flere familier kan få brug for den. Gennem Hertz kan interesserede familier booke bilen fra den faste plads i Måløv. Foto: Privatfoto
På vejen Måløv har nu fået en delebil, som især har børnefamilierne som målgruppe.

Hvis man bor i Måløv og har behov for en bil i ny og næ, men ikke har sin egen bil, er man nu lidt bedre stillet. For Måløv har nemlig fået sin egen delebil, som især er målrettet børnefamilierne.

Ordningen delebilen.dk har stillet en syv-personers Ford Galaxy i Måløv og baggrunden er, at en familie fra Måløv havde henvendt sig til delebilen.dk. Familien ønskede at skifte deres egen bil ud med en delebil, der kunne bruges af andre. Tanken er, at rigtig mange familier pendler med andre transportmidler hver dag og har en bil stående i garagen derhjemme, blandt andet i Måløv. Derfor synes de, at det ville være oplagt at få en delebil, til gavn for miljøet og økonomien.

Bilen har plads til tre børn eller flere og er en moderne bil med plads til meget bagage og mange ting. Samtidig er det en sikker bil med meget udstyr. Bilen er også oplagt til familier med delebørn, hvis man den ene uge har brug for en stor bil og den andre bare har brug for en lille pendlerbil. Det skal dog understreges, at alle naturligvis er velkomne til at låne bilen.

Faste familier

Delebilen i Måløv adskiller sig fra de andre delebilsordniger, hvor man booker sig ind på timebasis.

Bilen i Måløv skal være fast tilknyttet 2-3 familier, der deles om de månedlige udgifter samt et mindre beløb for kørte kilometer. På denne måde er bilen reserveret til de tilmeldte familier, som selv aftaler, hvordan bilen deles mellem dem. Det kan nærmest sammenlignes med en leasingaftale, der er delt mellem 2-3 familier. Ordningen er lavet i samarbejde med Hertz Delebiler og der kan tegnes et abonnement, der kan opsiges med 30 dages varsel. Al betaling sker til Hertz så der er ingen økonomiske forpligtelser familierne imellem og der vil derfor ikke være nogen, som kan få ubehagelige økonomiske mellemværender med naboen.

Men der er plads til flere familier, der vil være med til at dele, så hvis man vil høre mere om ordningen kan man få information i facebook-gruppen ’Måløv delebil’ eller man kan kontakte en af folkene bag, Kenneth.Sorensen på Tillisch@hertz.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *