Ballerup bliver Unicef-by i 2017
Hæder Ved indgangen til det nye år skal Ballerup være officiel Unicef-by. Borgerne opfordres til at designe et logo.

Hele 2017 skal Ballerup være officiel Unicef-by. Det betyder, at byens borgere, organisationer, virksomheder og andre gennem forskellige events kan samle ind og donere til FN-organisationken.

Første skridt i processen er imidlertid at finde et officielt logo, som alle kan være med til at byde ind med.

Temaet er ’Uddannelse til alle’ og der kommer derfor især fokus på, hvor vigtig uddannelse er for børn over hele verden.

»Det var Unicef, der henvendte sig til os og spurgte om vi ville være officiel by i 2017. Det sagde vi selvfølgelig ja til og derfor skal vi nu til at planlægge en række aktiviteter, hvor man kan skaffe penge til projekter ude i verden. Det handler om ’Uddannelse til alle’ så de mange aktiviteter, som vil komme i løbet af året skal samle penge ind til en række gode formål rundt om i verden, alle med det formål at få børn i skole og uddannelse og dermed ud af fattigdom,« siger Anne Vang, direktør i Børne- og Skoleforvaltningen i Ballerup Kommune.

Første skridt er altså at finde et officielt logo, der skal tegne Ballerup som Unicef-by.

Alle kan byde ind

Alle borgere opfordres til at komme med deres kreative bud og allerede mandag gik logokonkurrencen i gang, hvor alle er velkomne til at tegne og designe et logo, der kan blive udvalgt som officielt logo. Logoet kan både tegnes i hånden, laves digitalt, laves som grafik eller på en hat anden måde.

»Det er vigtigt, at så mange som muligt kan komme med deres ideer, så vi kan få det bedste logo til den gode sag,« siger Anne Vang.
Logoet skal rumme temaet: ”Uddannelse til alle” – og gerne i relation til Ballerup Kommune.

Logoet skal have et cirkelformat ligesom Ringsted Kommune, der er Unicef-by 2016. Man kan se deres logo på unicefby2016.dk

Hvis logoet er håndtegnet, er det vigtigt, at det er tydeligt og gerne tegnet med tusch.

Man skal huske oplyse navn og kontaktoplysninger (adresse, mail og/eller telefonnummer), når man indsender dit logo, så man kan kontaktes, hvis man vinder.

Konkurrenceforslag kan indleveres fra mandag d. 17. oktober 2016, og forslag kan indleveres fysisk på Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv eller sendes pr. mail til ballerup-bibliotek@balk.dk.

Sidste frist for indlevering er søndag d. 13. november, kl. 23.59.

En jury med borgmester Jesper Würtzen i front vil udvælge vinderen, og herefter vil Ballerup Kommunes grafiker fortolke og rentegne logoet, så det kan anvendes grafisk i forbindelse med projektet.

Det bedste logo præmieres med fire billetter til Baltoppen Bio. Præmien overrækkes af borgmester Jesper Würtzen d. 12. december kl. 16 på Ballerup Rådhus.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *