Tak til Parkhuset
Debat For tre år siden sagde jeg ja tak til et forebyggende hjemmebesøg af en ansat fra Ballerup kommune.

Jeg fik besøg af en meget sød og venlig dame. Hun vejledte mig om mange ting, som jeg ikke vidste. Og så foreslog hun mig, at jeg kom i kommunens pensionistcenter Parkhuset, der nu ligger i aktivcenter for enden af Rolighedsvej i det tidligere seminarium.

»Nej, det er ikke noget for mig« sagde jeg. »Det kan du ikke vide før du har prøvet« sagde hun, og det var jo rigtigt! Og hold da op, hvor blev jeg overrasket og jeg er kommet der tre dage om ugen siden. Der foregår en masse kreative ting, som de ansatte hjælper os med. Der er billard, syning, keramik og slægtsforskning samt gode udflugter og fester. Men man kan også komme derned og bare hygge med kortspil eller strikketøj, og så kan vi købe et måltid varm mad eller et par stykker smørrebrød.

Så jeg kan så absolut anbefale dette dejlige sted, det har ændret min tilværelse til det absolut bedre!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *