Taekwondo på udebane
Taekwondo.jpg
Der var plads til at posere og lave sjov, da 20 børn fra Ballerup Taekwondo Klub tog på teambuilding. Foto: Privatfoto
Kampsport Filmoptagelser gjorde at Ballerup Taekwondo Klub ikke havde deres ekstra træningssal til rådighed i uge 41. Klubbens ledelse benyttede dette til at sende de ældste børneudøvere på teambuilding-event.

Normalt forbinder man taekwondo med høje spark og kampråb. Men kampsport er mere end disciplin og hård fysisk træning. Det er også sjov og hygge. Især uden for træningslokalet, hvor godt sammenhold er noget som Ballerup Taekwondo Klub lægger vægt på.

Udfordringen er dog at finde tid til alle de sociale aktiviteter. I forvejen er lange skoledage et problem for mange børn, hvor nogen knap har tid til træning. Ligeså har de frivillige trænere og ledere begrænset tid. Derfor kan det nogle gange være en løsning at droppe en træning til fordel for eksempelvis teambuilding som Ballerup Taekwondo Klub netop har afholdt for de 10-14 årige. Da hallen var optaget togreb man chancen og sendte børnene på en hyggelig og sjov tur på udebane.

Børnene og deres fem trænere skulle blot møde op i klubben, hvorfra de blev kørt til et eventcenter.

Her fik de 20 børn mulighed for at udfordre deres trænere på nogle anderledes ”kampbaner”. Undervejs var der forsyninger i form af pølsehorn og andre lækre sager, som forældre havde sørget for.

Det blev en anderledes men også sjov træning, der gav børnene en fælles oplevelse at kunne snakke om i den kommende tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *