»Vores venskab giver livet en ekstra vinkel«
et_vennepar_4.jpg
Jette Steffensen og Fernande Golly fandt hinanden gennem integrationsgruppen i Røde Kors Ballerup og har udviklet et varmt og nært venskab, der giver dem begge stor glæde i hverdagen. Foto: Flemming Schiller
Frivillig Jette Steffensen er frivillig i Røde Kors Ballerup, hvor hun blandt andet fungerer som kontaktperson for Fernande Golly fra Elfenbenskysten.

Da Jette Steffensen som 71-årig, efter en lang karriere som skolelærer og efterfølgende konsulent, stoppede med at arbejde, følte hun, der manglede noget. Så da hun så et opslag om, at Røde Kors Ballerup manglede lektiehjælpere, slog hun til. Og det blev begyndelsen på et nyt, spændende kapitel i hendes – og hendes mands – liv.

»Vi har selv rejst rundt om i verden, og alle steder vi har været, er vi blevet mødt af søde, venlige og imødekommende mennesker,« fortæller Jette om baggrunden for, hvorfor hun selv har ønsket at være aktiv frivillig og hjælpe nyankomne flygtninge og indvandrere her i Ballerup.

Hun begyndte som frivillig for snart fire år siden, og bruger fast to eftermiddage om ugen på Ballerup Bibliotek, hvor hun hjælper med lektier, breve og andre praktiske ting. Derudover er hun og hendes mand også kontaktpersoner for flere af de nye balleruppere.

Hvordan steger man and?

En af dem, som Jette er kontaktperson for, er 31-årige Fernande Golly, som er kommet til Danmark fra Elfenbenskysten. Hun kom hertil for halvandet år siden – og landede efter et ophold i Jylland her i Ballerup, hvor hun nu bor i en lejlighed i Hedeparken.

Fernandes socialrådgiver fortalte hende om Røde Kors’ tilbud om kontaktpersoner, og på den måde blev det arrangeret, at Fernande mødte Jette.

»Jeg føler mig meget heldig, fordi jeg mødte Jette. Hun har hjulpet mig med så mange forskellige ting som for eksempel at skrive ansøgninger og lære mig de danske traditioner,« fortæller Fernande, som allerede har godt styr på det danske sprog.

Jette griner og fortæller, at hun morede sig meget over, at Fernande og hendes veninde Josefine kom og sagde til Jette: ’Hvordan steger man den der and?, fordi de havde talt om, at danskere spiste and til jul.

»Jeg har fået opskrifter med hjem fra Jette,« tilføjer Fernande med et smil.
Og interessen for ’’fremmed’’ mad går begge veje.

»Ja, vi nyder lige så meget den afrikanske mad,« tilføjer Jette.

Et umage par

De to har udviklet et varmt og nært venskab og mødes ofte. Og selvom Jette kalder dem ’et umage par’ på grund af de åbenlyse forskelle i både baggrund, hudfarve og alder, har de været et godt match.

»Vi ville jo aldrig have mødt hinanden, hvis ikke det havde været på denne måde. Jeg er så glad for, at jeg og min mand kom ind i det her frivillige arbejde. Det giver vores hverdag en helt ny dimension, som vi overhovedet ikke havde forestillet os. De mange små og store oplevelser, vi har haft med disse mennesker, er noget af det bedste. Vi har jo mødt de sødeste mennesker,« fortæller Jette og peger på Fernande og tilføjer:

»Vores venskab giver livet en ekstra vinkel, som jeg ikke ville være foruden.«

Mangler frivillige

I integrationsgruppen hos Røde Kors Ballerup, glæder tovholder Ellen-Margrethe Salanti sig over de mange gode oplevelser, som gamle og nye balleruppere får med hinanden gennem gruppens arbejde. Men hun fortæller også, at der er mangel på frivillige, da der er kommet flere flygtninge til kommunen de sidste par år.

»Indtil sommerferien har vi faktisk haft nok frivillige, men lige nu har vi 10 flygtninge på venteliste, som gerne vil have kontakt med en dansker – og meget gerne en ung i 20-30-års alderen,« fortæller hun.

Mange af de frivillige er pensionister og efterlønnere. I alt er der 56 frivillige i integrationsgruppen lige nu, men de vil altså meget gerne have flere til – både nogle der har lyst til at tage med på ture og nogle der har lyst til at være kontaktpersoner.

»Vores vigtigste opgave er, at få de nyankomne til at føle sig velkomne i kommunen. Vi hjælper dem med alt muligt – lige fra at fortælle dem om biblioteket, vise dem hvor stationen, jobcentret og sprogskolen ligger til at forklare dem om rejsekortet og hvordan det virker,« fortæller Ellen-Margrethe Salanti og tilføjer.

»Hvor meget man vil være med er helt afhængig af ens egne lyster og behov. Nogle bruger én time om ugen, andre fem. Det bestemmer man helt selv.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *