Brugere frygter nye besparelser
Ballerup-Rådhus-2-1.jpg
Politikerne på rådhuset har besluttet, at der skal spares fire millioner kroner på socialpsykiatrien. Men det huer ikke brugeren af Støberiet og foreningen Sind, der frygter større ensomhed, dårlig trivsel og indlæggelser. Foto: Arkivfoto.
Nedskæringer En gruppe brugere af værestedet Støberiet frygter, at de nye besparelser vil betyde endnu flere ensomme, dårligere trivsel og indlæggelser

Ballerup Kommune har netop præsenteret deres nyeste budgetforlig, hvor der er lagt op til investeringer på en lang række områder. Men et af de områder, der bliver ramt af besparelser er socialpsykiatrien. Det har tidligere været fremme, at Ballerup Kommune har brugt for mange penge på området og nu skal justere budgettet. Men resultatet er det samme. Det kommer til angiveligt til at gå ud over åbningstiden, og der skal efter de seneste udmeldinger skæres ned på støttekontaktpersoner.

Brugerne af værestedet Støberiet har fået at vide, at der skal spares i alt fire millioner kroner på området og det vil betyde en del forringelser i forhold til nu. Det handler især om normering på det faglige personale. Kommunen ser gerne, at frivillige kommer til. Der skal vil også åbnes op for peer to peer, som er tidligere brugere der ansættes.

»Ballerup Kommune vil lukke socialpsykiatrien som vi har haft for de unge i Skovlunde og taler om at de »gamle« brugere af Støberiet skal tage sig af de unge. De taler om færre tilbud om aktiviteter og ikke mindst reduceret åbningstid. Det er en udsigt, som hverken brugere af støberiet og vi kan lide, siger Randi Petersen, lokaleformand for Sind i Ballerup.

Isolerer sig

Ballerup Bladet har mødt en række af brugerne i Støberiet og mens vi sidder i fællesrummet i Sundhedshuset, hvor Støberiet holder til, er der udbredt utilfredshed med, at det igen er socialpsykiatrien, der skal holde for, når der skal spares.

»Vi har et stort behov for at kunne komme som man vil og have fleksible åbningstider. Flere dage lukkes der allerede kl. 13 og der er ikke åbent hver dag. Det vil ramme os. Det handler om, at mange af os har behov for at kunne komme i gang og ikke skal møde på bestemte tidspunkter for at kunne mødes med andre. Så risikerer man, at folk bare bliver hjemme og isolerer sig,« siger en af brugerne.

Brugerne frygter også stort personaleskift og er utrygge ved, om frivillige kan klare de opgaver, som fagpersonalet har klaret før. Også hos den lokale afdeling af Sind er man skeptiske overfor det øgede fokus på frivillige. Frivillighed er godt, men at tale om det i sammenhæng med at der er afskediget personale og flere har fået taget støttekontaktpersoner fra sig det hænder simpelthen ikke sammen.

»Peer to peer, er godt, da det netop giver håbet tilbage for andre at se, at man rent faktisk kan komme sig. Men når det sker i forbindelse med besparelser, så hænger det ikke sammen. Der skal være fagpersonale, som kan tage over, hvis der er problemer. Og vi kan godt frygte, at nedskæringen vil ramme normeringen så hårdt, at det kan få en negativ effekt,« siger Randi Kristensen, formand for Sind Ballerup.

Bliver kastet rundt

Snakken bølger frem og tilbage og brugerne er alle utrygge ved fremtidsudsigterne. En af brugerne rammer meget godt ind, hvad det er for en følelse, som de sidder med i kølvandet på spareplanerne.

»Vi er en af samfundets svageste grupper. Vi har brug for stabilitet, men det er altid denne gruppe, der bliver kastet rundt. Vi råber ikke højt, men har en tendens til at gemme os, fordi ikke alle har styrken til at stå frem. Der skal være et fast fundament under mange af brugerne hernede, men det er lige præcis det, man fjerner mere og mere,« siger Pi Hedegaard, som tydeligvis udtaler sig på alles vegne.

Hun nævner blandt andet den ugentlige svømmedag, der ikke eksisterer mere. Efter sommerferien er den sparet væk. Der var intet varsel, den blev aldrig startet op igen efter ferien.

»Vi undrer os. Der arrangeres sundhedsuge og man bruger en masse penge på sundhed og arrangementer, der skal gøre borgerne sunde. Men vores svømmedag er der ikke råd til. Det viser meget godt kommunens prioritering,« siger Pi Hedegaard.

Ser skidt ud

Ifølge Randi Kristensen fra Sind ser det skidt ud for Ballerup med de planlagte besparelser.

»Ballerup kan ikke være det bekendt. Jeg kunne godt tænke mig, at kommunen fik nogle visioner. i forhold til socialpsykiatrien. Tænk om, at når man talte psykiatri, så ville man se på Ballerups model. Jeg synes kommunen skal tænke om, og investere i god og stolt socialpsykiatri.

Det handler om prioritering og kommunen prioriterer åbenbart andet højere. Så vores håb er, at nedskæringer i åbningstiden og mindre tid til støttekontaktpersoner tages af bordet « siger Randi Kristensen fra Sind.

Skal vurderes samlet

Men ifølge formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Lolan Ottesen (A), er der ikke taget nogen endelig beslutning om, hvad der skal ske.

»Der skal jo findes nogen besparelser, det er klart. Men vi er også meget opmærksomme på, at vi har at gøre med en gruppe sårbare personer her. Støtte- kontaktpersonerne, der kommer i private hjem kan man ikke erstatte. Når det handler om Støberiet, så skal vi se på, hvordan vil kan få det til at hænge sammen. Jeg er ikke glad for, at der skal skæres ned på antallet af fagpersoner, men vi har aftalt at mødes med både brugere og personale, så vi kan finde ud af konkret, hvad besparelser kommer til at betyde,« siger Lolan Ottesen.

Med hensyn til beskæring af åbningstiderne, så er hun klar over, at det kan få en betydning, men det skal også ske så nænsomt som muligt.

»Vi skal se på, om der er ydertider, hvor der ikke kommer ret mange. Det er klart, at vi skærer ikke i åbningstiderne, i de perode, hvor der er mest fart på. Men vi vil tage det hele op til en samlet vurdering i udvalget,« siger Lolan Ottesen, der blandt andet forventer at hente besparelser på at afholde flere gruppeforløb for især velfungerende unge brugere.

1 kommentar om “Brugere frygter nye besparelser”

  1. daniel thillerup siger:

    hej jeg er selv gået hen og blevet lokalpolitikker med fokus på følgende områder.

    kommunal politik .
    IT Struktur.
    psykiatri.

    jeg synes det er for ringe at cafeen er lukket da det er der, som alle aktiviteterne foregår, der er både dart og billard og en masse andre spil man kan lave i støberiet.

    oven på første salen er det mest for kvinder da der er sygning der m.m.

    jeg synes det er lidt grotesk at de kan tillade sig at gøre som de har gjort da støberiet er et godt sted at være for os der har psykiske vanskligheder, det er for os et fredet sted man kan være hvor man kan snakke med personalet om sine problemer, jeg synes det er syndt at det skulle gå hen og blive lukket helt.

    jeg kunne godt tænke mig at invitere jer til en dialog på rådhuset sammen.

    jeg var jo som sagt hos jer forleden dag angående om ballerup kommune ville hjælpe mig eller ej. ballerup kommune har nu sagt jeg har stor tilknytning ti lkommunen det vil sige jeg har vundet min sag men den dag i dag er jeg stadig hjemløs i ballerup kommune.

    for social og vejledning kunne ikke hjælpe mig med en bolig det er kun boligkontoret der kan det, ballerup kommune køre en meget speciel og underlig politik.

    jeg håber vi sammen kan indgå en dialog omkring støberiet da jeg er intresseret i at rede det . og vil gerne råbe højt hvis det endelig skal være.

    jeg har selv en hjerneskade som gør det svært for mig at fungere ordenligt dagligt.

    mvh daniel thillerup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *