Der vil være fri leg med alle redskaber, med bolde, sjippetove eller hvad man har lyst til at lege med.
Der vil også være instruktører til stede, som sætter gang i aktiviteterne og finder redskaberne frem. Forældre er selv ansvarlige for deres børn.
I forbindelse med åben hal vil der også være generalforsamling i Måløv Idræts Forening, hvor man kan høre om foreningens aktiviteter eller komme med kommentarer. Det er dog ikke nødvendigt at deltage i generalforsamlingen for at være med i åben hal-arrangementet.
Det hele afsluttes med, at alle hjælper med at rydde op efter sig, så hallen står pæn til de næste, der skal bruge den.
Alle er velkomne mellem klokken 10 og 12 til gratis fri leg i Måløv ny hal på Måløv Hovedgade 48.