I otte år har de to opdagelsesrejsende Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst verden rundt og dokumenteret mere end 1000 forladte steder. Alt fra kirker, hospitaler, fabrikker og forladte huse.
Tirsdag den 11. oktober klokken 19 kommer de begge forbi Ballerup Bibliotek for at fortælle om deres fascination af forladte steder. Hvordan finder man dem og hvilke indtryk efterlader det at træde ind i en fortabt verden?
Foredraget er en visuel rejse og et blik ind i fascinationen af forladte bygninger, der indtil nu er blevet til tre fotobøger i serien ’Abandoned’.
Arrangementet er en del af serien ’Books and Beers’. Billetter kan købes på bib.ballerup.dk, på biblioteket eller i kulturhusene.