S og V indgår igen budgetforlig
Centrumgaden-1-1.jpg
I det netop indgåede budgetforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre er der blandt andet fokus på udvikling af bymidterne i Både Ballerup, Måløv og Skovlunde. Foto: arkivfoto
Økonomi Det blev en gentagelse af sidste års budgetforlig for Ballerup, da Socialdemokratiet og Venstre blev enige om 2017-økonomien.

Et par uger efter, at budgetforhandlingerne i Ballerup officielt blev skudt i gang, blev der strikket et budgetforlig sammen. Endnu engang var det et budgetforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre og dermed gentager mønstret sig fra sidste år, hvor netop de to partier også gik sammen.

Først forlod Dansk Folkeparti forhandlingerne, efterfølgende forlod Konservative og til sidst Enhedslisten forhandlingerne. Dermed er 20 af 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen enige om budgettet for 2017.

Hovedpunkterne i aftalen omhandler udvikling af bymidterne, flere private og almene boliger, bedre forhold for specialskolerne og de voksne handicappede samt kvalitetsløft på børneområdet.

»Jeg er rigtig tilfreds med aftalen. Jeg har forsøgt at lytte til de forskellige partier og har bøjet mit oplæg mod midten. Men det endte alligevel med, at de andre partier i sidste ende ikke kunne være med. Det er en aftale, hvor der er plads til både investeringer og udvikling på trods af en række økonomiske udfordringer. Vi får også mulighed for at afdrage mere på vores gæld. Så det er en god aftale, vi har fået sat sammen,« siger borgmester Jesper Würtzen (A), der betegner aftalen som ’meget socialdemokratisk’.

Boliger og skoler

Aftalen indebærer blandt andet, at der skal opføres 100-150 almene boliger og samtidig er målet, at der skal opføres 300-500 private boliger. Det sidste afhænger af, om der kan findes private investorer.

»Vi giver et lille løft til specialskoleområdet og bofællesskaberne i den tidligere UCC-bygning i Skovlunde og så givet vi et stort ressourceløft på børneområdet. Her sætter vi penge af til pædagogisk analyse. Vi indfører den såkaldte Sverigesmodel, der betyder mere kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge. Det er en metode, der også er afprøvet med stor succes i Sverige, deraf navnet, men også i Herning Kommune,« siger Jesper Würtzen.

Han glæder sig også over, at Ballerup indgår et samarbejde med Headspace, der er et projekt for unge med psykiske diagnoser og man vil desuden have færre ’udsigtsløse ressourceforløb’ og deraf flere førtidspensioner til folk der tydeligvis ikke kommer i arbejde. Til gengæld vil man satse mere på at hjælpe de aktiveringsparate frem og tættere på arbejdsmarkedet.

Endelig skal der etableres en ny erhvervspolitik.

Vækst og miljø

»Vores status som erhvervs- og vækstkommune skal styrkes. Der skal især sættes fokus på iværksætteri. Det er en anden verden, siden vi indførte vores nuværende erhvervspolitik for fire år siden, hvor der stadig var en krise. Så derfor er der lagt meget vægt på vækst,« siger borgmesteren, som samtidig understreger, at besparelserne især rammer administrationen.

Desuden er der sat en målsætning om, at Ballerup kommune skal reducere CO2-udslippet med ti procent indenfor fem år.

»Vi har friholdt kernevelfærden og det er jeg meget tilfreds med. Jeg ærgrer mig over, at ikke alle partier kunne være med. Jeg synes, vi har lyttet til de andre partier og var imødekommende, men de fandt altså, bortset fra Venstre, at de ikke kunne få nok ud af det,« siger Jesper Würtzen.

Borgerligt budgetforlig

Også Venstre er tilfredse med at være med i det ’socialdemokratiske’ budgetforlig, som gruppeformand Kåre Harder Olesen (V) slet ikke mener er spor socialdemokratisk.

»Det er i mine øjne et meget borgerligt forlig. Vi har fået gennemført rigtig meget af vores politik. Vi skal have en bedre balance i boligsammensætningen og målet er, at der skal bygges op til tre gange flere private boliger end almene. Det er rigtig vigtigt for os. Vi har også fået nogle konkrete planer for udvikling af bymidterne. Det handler ikke kun om kickstart-projektet, men om alle bymidterne. Samtidig har vi fået tre konkrete projekter, der er realistiske, så vi ikke bare sætter en masse i gang uden at det bliver til noget,« siger Kåre Harder Olesen.

Tilgængelighed og indeklima

Han glæder sig samtidig over en tilgængelighedspolitik på handicapområdet, der betyder, at man skal indtænke tilgængelighed for handicappede hver gang man bygger eller indretter offentlige bygninger. Dertil kommer, at en tidligere besparelse på hjælp til handicappede i bofællesskaber bliver rullet tilbage og at der igen er ret til 15 timers praktisk hjælp i dagligdagen.

Der bliver også sat syv millioner kroner af til at forbedre indeklimaet på først skolerne og senere i andre kommunale bygninger som huser institutioner. Det er også en sag, som ligger Venstre nær.

»Når vi så samtidig fik penge til pædagogisk analyse-værktøjet (et indberetningssystem, der skal kortlægge problemer i klasser eller på institutioner, red.), så synes jeg det var et godt forlig, hvor der er plads til udvikling og forbedring af kommunen, og samtidig har vi sparet fem millioner kroner på administration og ikke på borgernær velfærd. Det kan jeg kun være tilfreds med,« siger Kåre Harder Olesen.

Han har hørt på drillerier fra især Martin Jonassen (C) om, at Konservative er mere opposition end Venstre, der skulle være blevet lidt for ’socialdemokratiske’. Men det afviser Kåre Harder Olesen, ikke overraskende.

Stemmer der arbejder

»Hvis man mener, at man er opposition, fordi man sidder med armene over kors og ikke vil være med til noget, ja så er Konservative nok mere opposition end Venstre. Men jeg mener, at vi har stor indflydelse på kommunen. Socialdemokraterne sidder alene med et flertal og kunne bare køre det hele selv. Ved at være med i forlig får vi indflydelse, vi får sat nogle tydelige borgerligt-liberale aftryk på budgettet og tager vores ansvar. Jeg har det godt med, at vi er borgerligt-liberale stemmer der arbejder og ikke bare sidder og surmuler på sidelinien,« siger Kåre Harder Olesen, som understreger, at han generelt har et ganske godt forhold til Martin Jonassen.

Manglende lydhørhed

De øvrige partier i kommunalbestyrelsen faldt drypvis fra under forhandlingerne. Først Dansk Folkeparti, der allerede i forrige uge droppede ud med den begrundelse, at der slet ikke var lydhørhed fra de andre overfor partiets krav om flere ressourcer til pleje på ældreområdet.
Siden fulgte Konservative, hvor der især var ønsker om at uddelegere beslutningskraft fra rådhuset til institutioner og skoler, hvilket ikke kunne imødekommes. Dertil kommer, at Konservative var enige med Enhedslisten i modstanden med den pulje, der er øremærket pædagogisk analyse, da man hellere ville bruge penge til inklusionsopgaver ude i skolerne.

Endelig har der hele tiden været stor konservativ modstand mod projektet på Banegårdspladsen og indsnævringen af Ballerup Boulevard og man ønskede en stram snor i økonomien. Det kunne ikke imødekommes og derfor meldte partiet sig ud.

Kort tid inden forliget blev indgået trak Enhedslisten sig også ud af forhandlingerne. Det var i sidste ende spørgsmålet om pædagogisk analyse, der skilte parterne.

»Det er velkendt, at Enhedslisten havde store forbehold overfor at bruge 13,6 millioner kroner på pædagogisk analyse. Det er en tidsrøver og vi mener ikke, at det vil opleves som en hjælp til de udfordringer, som lærere og pædagoger står med i hverdagen,« siger Mette Hedegaard (Ø), som dog glæder sig over, at der er blevet lyttet til kritikken af pædagogisk analyse. Det betyder, at medarbejdere og organisationer er blevet inddraget i implementeringen af pædagogisk analyse-redskaber, selvom partiet slet ikke mener, at det er nok.

Dermed er der sat punktum for endnu en gang politisk tovtrækning, hvor der igen var tale om en to-partis forlig med plads til udvikling, investering og et samarbejde over midten.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *