Forebyggelse af indlæggelser
Debat Ballerup, Furesø og Herlev kommuner er gået i samarbejde med Herlev-Gentofte Hospital og de praktiserende læger på tværs af kommuner og sektorer og oprettet det specialiserede sygeplejeteam, SHS-teamet.

God historie: Furesøborgere har i alt 240 gange undgået at blive indlagt til behandling, over de sidste over de sidste 18 måneder. Hvordan er tallene i vores kommune, Ballerup?

Hvor mange ballerupborgere har undgået indlæggelser, de seneste 18 måneder. Undgået at blive indlagt, med dehydrering, blærebetændelse (som kan have mange uheldige konsekvenser) og sondeskift (eg er ikke sundhedsperson, men pårørende).

Det giver utryghed og angst især hos vores ældre borgere på vores plejehjem, men også hos alle os andre, hvis vi indlægges med noget, der lige så godt kunne være taget hånd om hjemme.

For få år siden havde Ballerup kommune store udfordringer med at få deres færdigbehandlede borgere hjem fra hospitalet. Sådan er det heldigvis ikke mere. Ballerup kommune har sat en effektiv indsats for at få vores færdigbehandlede medborgere hjem fra hospitalet.

Når vi bliver alvorligt syge er det vigtigt, at vi som borgere kan få den bedste faglige kvalitet, uanset om det drejer sig om fysiske eller psykiske sygdomme.

Mange behandlinger kan vi få ambulant, heldigvis for det, andre sygdomme kræver indlæggelse, men det at SHS-teamet med deres faglighed kan være med til at være forebyggende, så borgere undgår indlæggelse, er et fantastisk tiltag.

Tillykke til Ballerup Kommunes borgere.

Svar fra kommunen:
Mange tak for roserne. Det er meget opmuntrende at læse Hanne Andersens indlæg om vores sygeplejefaglige SHS-teams arbejde i de tre kommuner Herlev, Furesø og Ballerup.

Der spørges til hvor mange indlæggelser, vi er lykkedes med at forebygge i Ballerup. Jeg er glad og stolt over, at kunne fortælle, at SHS teamet har kunnet forebygget 398 indlæggelser til og med 31. juli 2016 alene i Ballerup. Det svarer til den periode, hvor der i Furesø er forebygget 240 indlæggelser.

Det er flotte tal – og vi skal huske, der er et menneske bag hver af disse tal, som undgår en indlæggelse og det som en sådan medføre.

Hanne Andersen nævner en række situationer, som er de typiske for, hvornår vi lykkes med at forebygge indlæggelser. Vi har ikke de præcise tal for hvilke situationer, der er forebygget indlæggelser for i Ballerup. Det vigtigste er, at SHS-teamets sygeplejefaglige vurdering har forebygget indlæggelser, fordi de har kunnet forslå eller sikre et alternativ, til en indlæggelse.

Det kan dreje sig om håndtering af situationer med dehydrering, eller skift af kateter i eget hjem, som blot er nogle af eksemplerne på at indlæggelser forhindres.

Men uanset hvordan og hvorfor indlæggelser er forebygget, så er vi helt enige i, at det er rigtig gode resultater og både det og det fælles samarbejde, også med Region Hovedstaden, glæder vi os virkelig meget over – også her i Ballerup Kommune.

Lolan Marianne Ottesen (A),
formand for Social- og
Sundhedsudvalget
Ballerup Kommune


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *