LSF smed point i overtiden
LSF-Tårnby.jpg
Det blev en tæt kamp mellem LSF og Tårnby i weekenden, men det endte med et point til hver. Foto: Privatfoto
fodbold Der var dømt vaskeægte topbrag da LSF fra Smørum gæstede Amager for at spille mod AB Tårnby.

Det blev en meget lige kamp, men ikke særligt velspillet – dertil var respekten for hinanden for stor. Det virkede som om at begge hold ville spille med livrem og seler og kampen åbnede sig ikke rigtigt op.

Selvom AB Tårnby er en klar etter i rækken er det – hvis dagens kamp er udtryk for deres styrke – ikke det bedste spillende hold i rækken men effektive på dødbolde. Tre mål efter to hjørnespark og et langt indkast.

I det 18. minut fik Tårnby netop hjørnespark. Hele ”den tunge garde” kom med frem og bolden blev spillet indover kort og snittet i mål. Simpelt og effektivt.

Men Marc ”Altid-På-Pletten” Lind ville det anderledes. I det 37. min jagtede han bolden i det lidt usikre Tårnby forsvar. Han fik erobret den og drev rundt med en tre-fire spillere og satte den i det lange hjørne og det stod så 1-1.

Og sådan fortsatte det i anden halvleg. AB Tårnby med mange lange bolde frem mod gæsternes bagerste bastioner og et højt pres.

Så det var igen en individuel præstation der satte gang i løjerne. Igen var det Marc Lind der pressede hjemmeholdets forsvar i det 52. minut og han fik bolden i kassen igen til en 2-1 føring.

Men så er der det med dødbolde. Tårnby fik i det 55. min. et indkast og den blev kastet dybt ind i gæsternes felt. Desværre for LSF-holdet blev bolden ikke ekspederet væk og en Tårnbyspiller kunne udligne til 2-2.

Hjemmeholdet fik så et hjørnespark i det 91. minut. En høj bold til en helt udækket spiller og et stykke udefra fik han bolden sat i mål med et flot hovedstød.

LSF havde så i det 94. minut et skud på overliggeren, hvilket siger meget om LSF’s kamp, hvor de ikke lige havde marginalerne med sig.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *