Tak til de rare mennesker
Læserbrev Jeg har en stor tak til nogle rare mennesker der hjalp mig onsdag den 30 januar klokken cirka 13.40.

Jeg fik meget ondt i maven og skulle på toilettet, jeg var på vej til hoftetræning på Lundehaven, der var for langt, så jeg vendte bilen for at komme hjem – men måtte indse, at det kunne jeg ikke, så jeg holdt ind på den gamle rasteplads på Ballerup Bygade.

Jeg gik ind bag en af bunkerne af nogle grene og jord og besørgede, og da jeg ville afslutte besøget med vådservietter røg min hofte ud og jeg faldt om i sne og is med bukserne nede.

Jeg rullede mig rundt nogle gange, inden det var for smertefuldt, så jeg kunne se lidt af vejen men ikke ret meget, og jeg begyndte at råbe om hjælp, men ingen kunne høre mig.

Da der var gået cirka en halv time, kom der en hjemmehjælper forbi, som hørte mig og ringede til Falck. Kort efter kom der også en sygeplejerske, og i fællesskab fik de guidet Falck til rastepladsen. Der kom også en mand med et tæppe og noget, jeg kunne lægge under hovedet til Falck kom.

Da Falck kom, måtte de ringe efter forstærkning, da jeg er en mand på de 125 kilo. Jeg havde lige kunnet trække mine underbenklæder op, men mine bukser hang nede om haserne, og jeg var ret blottet.

Da jeg kom til skadestuen, var min temperatur nede på 35 grader, efter en time på den kolde jord.

Derfor vil jeg gerne takke de mennesker, der havde stor omsorg for mig. Hvis de ikke havde fundet mig, havde jeg nok ikke siddet her i dag.

Venligst fra en 70 årig mand.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *