Kære lokalpolitikere i skoleudvalget
Debat Tænk jer nu godt om og mærk rigtig efter i maven.

Er det jer eller forvaltningen, der træffer beslutninger i Ballerup kommune? Er det pengepungen eller den pædagogiske og lærerfaglige viden, der er afgørende? Umiddelbart er det meget svært at gennemskue, om de beregninger administrationen er kommet frem til er korrekte, især hvad angår de ubekendte økonomiske konsekvenser af den, endnu ikke implementerede, nye folkeskolereform.

Allerede fra august i år skal folkeskolereformen og de nye arbejdstidsaftaler for lærerne træde i kraft og der er derfor ikke meget tid til at planlægge i. Der må nok påregnes en periode på et par år, hvor både lærere, pædagoger, ledelse og elever skal ”finde deres ben” i den nye skoledag.

Nu bliver det så foreslået fra forvaltningen, at ændre drastisk på skolestrukturen i kommunen oveni, at folkeskolereformen skal iværksættes. Altså folkeskolereform i 2014 og strukturreform i 2015. Udover det åbenlyst tåbelige heri, så efterlyser jeg en forklaring på, hvordan det vil gavne vores børns trivsel og højne kvaliteten i undervisningen at gennemføre denne spareøvelse i Ballerup kommunes folkeskoler?

Som mor til tre børn på Rosenlundskolen er jeg særlig interesseret i, hvordan den foreslåede fusion af Rosenlundskolen og Lundebjergskolen skulle løfte kvaliteten i kommunens skoletilbud. Vi ved jo alle, at der ved sammenlægninger af to institutioner, (tænk bare på kommunalreformen for dem, der prøvede det!) gennemleves en lang og ofte opslidende proces, inden der er opstået en ny fælles og frugtbar kultur.

Dertil skal så lægges de forandringer den nye skolereform bringer. Jeg vil gerne høre nogle lærerfaglige og pædagogiske argumenter for, hvorfor det vil blive en bedre skole. Jeg har svært ved at finde på dem selv, på trods af, at jeg både er uddannet lærer og psykolog og har arbejdserfaringer fra folkeskolen. Som jeg ser det, er der tværtimod mange grunde til ikke at gennemføre disse forslag til strukturændringer. Jeg nævner bare nogle her;

Der vil kun være 1 skole at »vælge« imellem i Skovlunde, hvilket sandsynligvis vil få forældre til at flytte deres børn ud af den kommunale skole, hvis de ikke trives.

Stordriftsulemper, hvor systemet risikerer at miste fornemmelsen for det enkelte barn med de helt særlige udfordringer, hvert enkelt barn nu har. Mindre miljøer er bedre for rigtig mange børn med diagnoser eller andre udfordringer og mange børn mistrives i alt for store enheder. Hvad med inklusionen?

Storebror/søsterordninger til gensidig gavn for både yngre og ældre elever må skrottes.

Afstanden mellem det enkelte barn/den enkelte familie og ledelsen bliver større, hvis der bliver op mod 30 procent flere børn og lærere at lede.

Erfaringen fra skoler med skift viser, at der opstår mange problemer blandt ellers godt fungerende børn, når de skal skifte skole midt i deres skoletid. Disse forandringer kan udløse ekstraordinært mange børn med vanskeligheder, der skal håndteres på skole og i PPR.

Alderen omkring 13 år er i forvejen en meget følsom tid for de fleste børn og deres forældre, så det er psykologisk set uhensigtsmæssigt og utryghedsskabende at lægge endnu et skift/ brud/overgang ind i børnenes liv. Deres energi vil blive brugt på det nye sociale, frem for læring. Hvad mon det vil koste kommunen i ekstra ressourcer?

Det er vel ingen hemmelighed, at Rosenlundskolen generelt bliver anset for en velfungerende skole i modsætning til Lundebjergskolen, som bl.a. har haft visse ledelsesmæssige udfordringer. Hvis man vil lægge disse to skoler sammen, skal man huske på, at minus gange plus jo giver minus.

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *