Lokalhistorie i de mørke timer
Ballerup-Museum-copy.jpg
Ballerup Museum forsøger sig med et nyt initiativ; aftenrundvisninger. Den første er på torsdag den 22. september. Foto: privatfoto
rundvisning Sommeren igennem har Ballerup Museum haft meget stor succes med deres forskellige temarundvisninger, hvor der nogle gange har været over 100 deltagere.

Museet har derfor besluttet at fortsætte med disse særrundvisninger, men nu som aftenrundvisninger i stedet under overskriften ’Ballerup Museum by night’.

Fire torsdage frem til jul, slår museet dørene op for disse åbne rundvisninger med forskelligt tema. De foregår alle torsdage klokken 19 og varer cirka en time. Og så er det ganske gratis at være med.

Første rundvisning er torsdag den 22. september, hvor det handler om storfyrstinde Olgas liv og malerier.

I udstillingen ’Vejen til Ballerup’ fortælles historien om storfyrstinde Olgas liv – fra russisk prinsesse til bondekone i Ballerup. Ligesom man kan høre mere om de malerier, Olga malede gennem hele livet – i både Rusland, Danmark og Canada.

Det samlede program kan ses på www.ballerupmuseum.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *