Med lille nørderne på eventyr
anders_kathrine_36.jpg
Anders og Katrine i Baltoppen LIVE Foto: Flemming Schiller
børneklub Hundredevis af børn og forældre var samlet til Ballerup Børneklubs koncert med Anders og Katrine i Baltoppen LIVE. Det blev en festlig formiddag med både dyrequiz, udklædning og alle de velkendte Lille Nørd-sange.

Et af de mest langtidsholdbare børneprogrammer på DR Ramasjang er naturprogrammet ’Lille Nørd’, hvor børn på en sjov og oplysende måde lærer om dyrenes forunderlige verden.

Programmet har skiftet værter flere gange, men der er vist ingen tvivl om, at et af de mest elskede værtspar er Anders og Katrine – og de to var inviteret til Ballerup Børneklubs store efterårsshow i Baltoppen LIVE søndag formiddag.

Billedgalleri: Lille Nørd i Baltoppen

Her underholdt de to humørbomber en hel sal fuld af glade børn – og deres forældre – med en times »sjov og ballade gør lille nørder glade,« som de sang med det meste af salen som backingkor.

anders_kathrine_16

Foto: Flemming Schiller

Det rimer på Åge

Efter en klassisk ’hvor er den anden’ åbning på showet, hvor først Anders, dernæst Katrine fik alle ungerne i salen til at flække af grin over, at de to lille nørder ikke kunne finde hinanden på scenen, gik de fluks i gang med en omgang ’gæt et dyr’.

»Den kan flyve og laver lort i luften. Og så rimer den på Åge,« sagde Kristian, mens deres unge fans brølede: »Måge, måge, måge,« i munden på hinanden.

Ligesom i tv-programmerne havde Anders og Katrine også taget udklædningstøj med, og efter at have vendt kostumet forkert, hvilket var ’stor, stor børnehumor’, blev Katrine forvandlet til en malkeko, mens Anders godtroende lod sin ’’aller bedste lille nørde ven’’ vælge udklædning til ham, mens han havde bind for øjnene.

Det endte selvfølgelig med at han stod på scenen iført Elsa-kjole (hende fra Disney-filmen Frost) og malkepigeparyk. Igen var ungerne lige ved at falde ned af klapstolene af grin.

Jo, det var det helt rigtige valg for Ballerup Børneklub, at de igen i år satsede på Ramasjang-stjerner til deres store efterårsshow. Anders og Katrine gik rent ind – og køen til high fives og foto med de to idoler efter showet ville da heller ingen ende tage.

anders_kathrine_6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *