Fællesspisningen var for alle de flygtninge, som er flyttet ind i de midlertidige boliger i Ballerup samt Venligboerne og naboer i området omkring Møllen, som har samlet sig i en ny gruppe kaldet ‘venlignaboer’.
Venligbo-koordinator Niels Gulbech-Eiruff kalder aftenen for en succes og fortæller, at cirka 50 deltog i fællesspisningen, hvor der blev tændt op for grillen i haven mellem pavillionerne på Møllevej.
»Ideen er, at de nye balleruppere, Venligboerne på Møllen og Venlignaboerne fremover i fællesskab skal lave mad sammen,« siger han.
De regner med at gentage successen 1. november klokken 17.30.