Kvindernes krønike
Lillysdanmarkshistorie.-foto.-Thomas-Petri.jpg
Danmarks historie set gennem seks kvinders øjne i forestillingen ’Lillys Danmarkshistorie’. Foto: Thomas Petri
teater Baltoppen LIVE indleder sin sæson for TEMA-teater op på onsdag den 21. september klokken 19.30.

Sæsonens første forestilling er ’Lillys Danmarkshistorie’, hvor almindelige kvinders liv er udgangspunktet for historien, som både er en fortælling om kvindeliv i Danmark og en politisk og social historie om rejsen fra land til by.

Pia Fris Laneth udgav i 2006 Lillys Danmarkshistorie om livet, som det var for kvinderne i hendes egen familie, og beskrev en hidtil uset vinkel på Danmarkshistorien.

Seks kvinder sætter stolt livskraft i spil, når de fra scenen fortæller Danmarkshistorien som en sprudlende familiekrønike fra 1920’erne til i dag.

Lillys Danmarkshistorie er en musikalsk fortælling om tre generationer af kvinder fra Vestjylland til Vesterbro, der skabte det Danmark, vi kender i dag.

Forestillingen er en samarbejdsproduktion mellem Folketeatret og Teatret Fair Play og er instrueret af Robert Parr. De seks kvinder spilles af Pia Rosenbaum, Birgitte Raaberg, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck og Sanne Graulund.

Billetter til forestillingen kan købes på baltoppenlive.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *