Publikum kan se frem til en aften med forrygende musik, hvor VoiceZone vil synge en sprudlende vifte af nyere pop-numre fortolket i samarbejde med korets musikalske leder Anders Ørsager.
VoiceZone er allerede nu gået i ”træningslejr”, og lover at have flere nye og spændende arrangementer klar til jubilæumskoncerten.
For at markere at 10 år er noget særligt, har VoiceZone inviteret vokalgruppen BASIX med på scenen. Med hele syv international CARA-Awards i bagagen placerer BASIX sig som en af de absolutte sværvægtere indenfor vokalmusikken.
De seks mænd synger sig direkte ind i hjertet på publikum med et imponerende, vellydende og varieret repertoire, hvor egne kompositioner går hånd i hånd med innovative udgaver af nogle af tidens mest gedigne sange.
BASIX får naturligvis lov at synge egne numre i en selvstændig afdeling, men mon ikke de to ambitiøse grupper også har lidt musikalske overraskelser i ærmet.
Billetter kan købes på www.baltoppenlive.dk.