Netværk forhindrer indbrud
nabonetværk_2.jpg
22 boliger i området Ved Gershøj i Måløv er med i netværket og holder øje med hinandens huse. Foto: Flemming Schiller
Sikkerhed En del af beboerne i et boligkvarter i Måløv er gået sammen om en fælles netværksalarm. Det har bragt trygheden og tilliden tilbage i området.

Ballerup er en af de kommuner på Vestegnen, hvor der begås flest indbrud. Mange har investeret i alarmer, der larmer eller betaler i dyre domme for at være knyttet til et vagtselskab, der i mange tilfælde slet ikke har den ønskede effekt. Når vagtmanden ankommer, er tyvene forlængst væk.

Det var et dilemma, som beboerne i villakvarteret Ved Gershøj i Måløv også kendte til. I grundejerforeningen havde man diskuteret, hvad man skulle gøre for at dæmme op for indbrud, og formanden Bjarne Schjølin blev bedt om at komme med et oplæg om alarmer ved generalforsamlingen i november.

Nye alarmformer

Bjarne Schjølin fandt ud af, at der fandtes en tredje og tilsyneladende meget mere effektiv løsning – netværksalarmer. Altså alarmer, der er koblet op på naboernes mobiltelefoner og displays i deres hjem og som fungerer via radiobølger.

Det betyder også, at selvom nettet er nede eller der bliver slukket for strømmen, så går alarmen alligevel. Og det er ikke et vagtselskab langt væk, der får alarmen, men naboen og genboen og de kan reagere på sekunder. Statistikken var klar. Der var stort set ingen indbrud i de hjem, der brugte netværksalarmerne, for der er en meget stor risiko for, at tyven bliver opdaget i kvarterer, der bruger netværksalarmer.

Tilmed er en netværksalarm relativt billig. Man betaler et fast beløb om måneden og betaler desuden for opsætning.

Den viden tiltalte Bjarne Schjølin, men han fik ikke gjort så meget ved det. Indtil i april måned i år.

Indbrud ændrer alt

»I april måned havde vi indbrud og så kom der gang i de grundige undersøgelser. Jeg kom i kontakt med et firma, Næralarm, der laver netværksalarmer. Det er et nyt firma, men de har en imponerende statistik. Ingen af de indtil videre 1000 husstande, der er med i alarmnetværket har mistet noget. Det er simpelthen for godt fungerende,« siger Bjarne Schjølin, der anbefalede at naboerne gik med i det netværk.

»Som nævnt fungerer det som en direkte alarm til naboer og genboer. Alarmen virker via radiobølger, så de kan ikke slukkes og er ikke afhængig af netforbindelse. Samtidig kan de ikke jammes. Hvis de jammer radiofrekvensen, så går alarmen alligevel,« siger Bjarne Schjølin.

Nu er der 10 med i netværket i den ene del af grundejerforeningen og 12 i den anden. Men der mangler stadig en del af de mere end 60 beboere på vejene. Men de gode statistikker lokker mange.

»Vi har ingen indbrud haft, blot to fejlalarmer. Så det er imponerende tal. Derfor håber jeg, at mange flere vil være med i netværket, så vi kan være dækket godt ind,« siger Bjarne Schjølin.

Han understreger, at netværket skal fungere som et præventivt værn mod indbrud, ikke som selvtægt.

Større tryghed

»Det handler ikke om, at naboerne skal omringe huset, hvis der er en tyv eller endda overmande tyven. Man ved aldrig, hvad der kan ske. Meningen er, at tyvene skal vide, at der er naboovervågning hele tiden, og at de hurtigt kan blive set samt at vi kan tilkalde politiet hurtigt.

Det er udelukkende en forebyggende indsats, men det er også det mest effektive. Hvis risikoen er meget stor for at blive opdaget, så finder tyven et andet hus,« siger Bjarne Schjølin, der også nyder de positive sideeffekter af netværksalarmen.

»Udover at vi har fået en øget tryghed, så lærer vi faktisk hinanden bedre at kende på vejen. Pludselig har man en anledning til lige at besøge naboen og vi snakker faktisk mere sammen.

Man betror sit hjem til en nabo, så er det også rart at kende dem,« siger Bjarne Schjølin, som nu har haft fat i Det Kriminalpræventive Råd for at de kan udbrede kendskabet endnu mere til netværksalarmer. Samtidig har han taget kampen op imod sit forsikringsselskab, der ikke rigtig anerkender netværksalarmer.

»Forsikringsselskaberne har jo aftaler med de store vagtfirmaer. Men jeg vil altså ikke betale meget mere for noget, der slet ikke yder nogen sikkerhed. Derfor må de på banen og anerkende, at det her yder langt større sikkerhed og er mere forebyggende,« siger Bjarne Schjølin, som nu kan tage lidt mere rolig i sit sommerhus, vel vidende at naboerne har et godt greb som sikkerheden på vejen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *