Ballerup går lidt frem på erhvervsliste
Erhverv-virksomheder-2.jpg
Nyeste erhvervsklima-liste fra DI placerer Ballerup Kommune som nummer 56 blandt landets kommuner. Det er en fremgang, men langt fra topplaceringen i 2012. Foto: Arkivfoto.
Erhvervsklima Den nyeste liste om lokalt erhvervsklima fra Dansk Industri giver Ballerup lidt fremgang. Men der er stadig langt til placeringen i 2012.

Så skal vi til det igen. Den årlige liste, hvor de danske kommuner bliver vurderet og placeret af Dansk Industri på en liste over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet. Netop denne liste er nok den ’største’ liste og måske den mest betydningsfulde, idet det er paraplyorganisationen for en stor del af dansk erhvervsliv, der vurderer kommunerne.

På den nyeste liste ligger Ballerup nummer 56 og er dermed rykket tre pladser frem i forhold til sidste år. Det er ganske positivt, om end der er lang vej til den imponerende placering, som Ballerup havde i 2012, hvor kommunen havnede som nummer seks.

Siden gik det støt ned ad bakke i Ballerup med sidste års placering på plads nummer 59 som den absolutte bundskraber.

Mere attraktiv

Det er altså gået lidt frem for Ballerup, der de seneste år har sat gang i en række tiltag for at gøre sig mere attraktive for det erhvervsliv, som kommunen i mange år har haft rigtig meget af.

Kommunerne får karakterer indenfor en række forskellige parametre og den samlede score giver altså placeringen på listen.

Bedste placering for Ballerup er i kategorien ’infrastruktur og transport’, hvor Ballerup var nummer 18. Derefter følger kategorierne ’kommunens image’ og ’kommunal sagsbehandling’.

De dårligste placeringer for Ballerup er i kategorierne ’brug af private leverandører’, ’arbejdskraft’ og endelig ’skatter, afgifter og gebyrer’.

Under alle omstændigheder er der altså fremgang at spore i det samlede erhvervsklima, om end der stadig er noget at arbejde med, hvis Ballerup, landets tredjestørste erhvervskommune, skal op i toppen af listen som for fire år siden.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *