På eventyr i hverdagen
Friluftsliv-m-børn.jpg
Få inspiration og gode råd til, hvordan man både i hverdagen og weekenden kan få sine børn med på eventyr i naturen. Foto: privatfoto
friluftsliv Naturen er et fantastisk helle for de fleste børn, når de først er kommet derud. Men hvordan får man dem væk fra Playstation og iPad?

Huseksperten Casper Kjerumgaard, der er kendt fra TV3-serien Helvedes Hus, er et ivrigt friluftsmenneske, der elsker at tage på eventyr i naturen med sine børn, så ofte han kan.

Tirsdag den 13. september klokken 19 i Kulturhus Måløv giver han inspiration og gode råd til alle forældre, der gerne vil have deres børn ud i naturen, men ikke ved hvordan, de skal gribe det an.

Casper har haft sine egne børn på både store ture i Alperne og Skandinavien, og masser af små ture rundt i landet. Ifølge ham findes de bedste eventyr nemlig tæt på i hverdagen og weekenden.

Gratis billetter til arrangementet kan bestilles på bib.ballerup.dk, på biblioteket eller i kulturhusene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *