Farum for stærke for BSF
fodbold Topholdet fra Farum Boldklub ventede i seneste spillerunde af Sjællandsserien for BSF’s herrer, men desværre blev det til andet nederlag på stribe.

Torsdag aften var BSF i Farum for at møde et hidtil ubesejret mandskab, og dermed var det altså en svær opgave der ventede. Ikke desto mindre var forhåbningerne at få point med hjem, hvilket hele truppen også havde en stor tro på kunne lade sig gøre.

Mulighederne for at få point med hjem var bestemt også til stede, og uretfærdigt havde det ikke været, for BSF spillede bedst fodbold af de to hold, men skarpheden havde man ikke denne aften, det havde til gengæld hjemmeholdet.

I første halvleg bragte Farum sig foran 1-0 i en situation, hvor BSF’s keeper ikke så alt for heldig ud.

Stillingen ved pausen kunne dog sagtens have været anderledes, idet BSF havde flere gode angreb, hvor man manglede den sidste skarphed.

De sidste 45 minutter var primært et pres mod Farums mål, og da Farum fik en del gule kort og dermed 10 minutter i undertal – samt også undervejs fik et rødt kort – spillede BSF store dele af kampen i overtal.

Det skabte flere store muligheder, hvor det var lige ved og næsten, men tættere på end næsten kom det aldrig, og i stedet kunne Farum til sidst afgøre kampen med et 2-0 mål.
Imens BSF trods overtal ikke formåede at score på chancerne, så scorede Farum altså to mål trods de vel knapt havde flere chancer end netop dem, og selvom det var mod spil og chancer, så er mål nu engang det, der afgør fodboldkampe.

BSF tabte derfor kampen 2-0 og kan nu se frem til opgøret mod FC Lejre, der kommer på besøg i Ballerup Idrætspark på lørdag. Kampstart er klokken 13.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *