Cyklist påkørt på Skovvej
Onsdag den 31. august klokken 7.55 overså en 58-årig bilist en cyklist, da han skulle svinge ud på Skovvej i Ballerup. Den 53-årige mandlige cyklist blev bragt til Herlev Hospital til behandling, da han kom lettere til skade ved uheldet.
Kørte beruset uden kørekort
Onsdag den 31. august klokken 14.57 blev en 36-årig mand stoppet på Klausdalsbrovej i Ballerup. Det viste sig, at både var beruset og frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden samt spirituskørsel.
Indbrud i personbil
Mellem onsdag den 31. august og torsdag den 1. september brød en ukendt gerningsmand ind i en personbil på Hestens Kvarter i Ballerup, hvorfra han stjal elektronik og andre personlige ejendele.
Villaindbrud i Ballerup
Mellem den 2.-4. september brød en ukendt gerningsmand ind i en villa på Tjæreborgvej i Ballerup. Vedkommende fik adgang til villaen ved at bryde et vindue op med en skruetrækker, hvorefter han blandt andet stjal smykker og forskelligt elektronik.