Men en ting var ikke med i omtalen, og det var de dejlige samarbejdspartnere Lokalrådet sætter stor pris på. Nemlig Lions som stod for tombola, loppemarked og stor pølsebod og ikke mindst Skovlunde Frikirke, som mødte tidligt op med mange folk til at hjælpe med at få telte, udstyr med mere op fra Skovlunde Kulturhus’ kælder og over i Byparken, hvor de mange telte blev sat op, scenens jernstolper og skørter blev sat på plads, så den var klar til de optrædende.
Og Frikirken fortsatte med at servicere de mange børn med hoppeborg, ansigtsmaling med mere. Og ikke mindst bagte de skønne norske vafler. En herlig stemning overalt.
Jo sådan en Byfest kan kun lade sig gøre med gode hjælpere – jeg tror alle var nærmest bovlamme næste dag, men på en god måde, da der var stemning og fest hele dagen.
Så er der nogle, der vil stille op som hjælpere, når vi arrangerer fest i Skovlunde, vil især vi ældre i Lokalrådet være glade for yngre kræfter?