Svar på åbent brev
Debat I sidste uge var der et åbent brev til mig fra en anonym borger om et uheldigt sagsforløb på jobcentret.

I brevet kunne man bl.a. læse, at borgeren havde oplevet, at der var lægepapirer, der ikke var sendt, og at der ikke var meldt afbud til borgeren ved et møde. Som forløbet beskrives, kan jeg kun medgive, at det ikke er tale om et tilfredsstillende forløb:

Lægepapirer skal sendes hurtigt, og der skal naturligvis meldes afbud til borgeren, hvis en medarbejder i jobcenteret ikke er til stede på grund af sygdom.

Jeg ved, at Jobcentret lige nu arbejder på generelt at skabe bedre rammer for indsatsen og servicen. Fra politisk side har vi også stort fokus på mere og bedre dialog med borgerne.

I forhold til det konkrete forløb vil jeg opfordre den anonyme brevskriver til at henvende sig til Jobcentrets ledelse, hvis du mener, at der er sket forkert sagsbehandling. Jeg ved, at jobcenterchefen vil tage positivt imod en henvendelse fra dig, så det er muligt at se på forløbet.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Svar på åbent brev”

  1. Jørgen Flyr siger:

    ANSÆT UDDANNET PERSONALE

    Alle der selv skal gennem social sagsbehandling i kommunen, ønsker at det er uddannede socialrådgivere der hjælper en, frem for ikke uddannede.

    Mennesker, som har brug for det sociale system er ikke mindre komplicerede, end hvis bilen skal serviceres af en automekanikker. Det kan alle forstå.

    Kommunen har i årevis foretrukket ikke uddannet personale frem for socialrådgivere, især i jobcentret. Den manglende service borgere har været udsat for er ikke kun et ledelsesproblem, det er kommunens personalepolitik der er problemet. Under kommunevalget kom det frem at selv arbejdsledige i jobcentret er blevet aktiveret til at sagsbehandle andre ledige, trods de ikke havde de faglige forudsætninger. Endnu en gang må konstateres at kommunen prioriterer økonomien på de svages bekostning.

    Der er derfor brug for et kvalitetscheck af personalesituationen, hvor kommunen er kendt for at prioritere ansættelse af ledere, og har formentlig verdensrekorden i flest ledere i forhold til antal indbyggere. Her kunne spares.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *