Pizzaparty i Ballerup
dominos_11.jpg
Der blev fortæret hundredevis af pizzaer rundt om på banegårdspladsen i Ballerup torsdag aften. Foto: Flemming Schiller
åbning Hundredevis af pizzahungrende mennesker var samlet på banegårdspladsen i går torsdag, hvor Domino’s havde inviteret til snigpremiere med pizzaer for en krone.

Man skulle næsten tro, at der var kommet verdensstjerner til byen, hvis man passerede Ballerup Station torsdag aften den 1. september. Men det var såmænd bare byens nye pizzarestaurant Domino’s, der havde inviteret til en lille snigpremiere forud for den officielle åbning fredag.

Billedgalleri: Kæmpe kø ved Domino’s 

Lokkemaden var pizzaer for en krone – og den virkede. Hundredevis af især unge mennesker stod i kø hele vejen langs stationen og over forbi biblioteket og kebabhuset. De var sultne og åbenbart også meget tålmodige, for der var god stemning og glade miner – både i køen og i de små grupper som sad og guffede pizzaer rundt omkring på pladsen.

Kø to timer før åbning

Inde i restauranten knoklede de med pizzaerne, som fløj over disken i en rasende fart.

Domino’s marketing manager Casper Blom fortæller, at de er vant til stor opmærksomhed, når de åbner en nu butik, men at fremmødet her i Ballerup var ekstraordinært stort.

»Jeg kan ikke oplyse det præcise antal pizzaer, vi fik solgt, men det var mange hundrede,« fortæller han.

De første pizzasultne unge mennesker begyndte allerede at stille sig i kø klokken 15 – altså to timer før åbning, og så fortsatte de ellers med at strømme til i løbet af aftenen.

»Alle der stod i køen fik pizzaer, men vi var nødt til at lukke køen ved 20-tiden,« fortæller Casper Blom.

Oprydning efter festen

Og så kunne man jo have frygtet et forfærdeligt rod efterfølgende med pizzabakker, poser og brugte servietter i gaderne. Men det var ikke tilfældet. Domino’s havde nemlig også sørget for personale til at holde orden i området.

»Vi rendte rundt og sørgede for at gaderne var pæne og rene. Vi mener, at det er vores pligt, når vi afholder et event som dette, at vi efterlader områderne pæne og rene,« siger Casper Blom.

I den kommende tid er der forhåbentlig lidt kortere kø til restauranten, der holder åbent hver dag fra 11 til 21.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *