Tricktyv skulle ’’se på installationer’’
En 70-årig kvinde fik onsdag den 24. august et uønsket besøg i sin lejlighed på Kornvænget.
Kort før klokken 19 ringede en ukendt mand på og fortalte, at han skulle se på nogle installationer i badeværelset. Han blev lukket ind i lejligheden og forsvandt efterfølgende med kontanter og smykker.
Butikstyveri i Netto
En 38-årig kvinde blev onsdag aften anholdt efter at have været i Netto på Banetoften i Ballerup. Her havde hun stjålet blandt andet juice og müslibar. Hun er nu sigtet for butikstyveri.