Hovedløs mission
Debat Kære Steen Strøm. Vi to har meget forskellige syn på mangt og meget. Jeg vil indsnævre veje og lave gode cykelstier til gavn for byens borgere i et sikkert tempo. Du vil hensynsløst køre i overhalingsbanen og tænker ikke meget over fremtiden.

Det er da ærgerligt, at du bruger oceaner af tid på afkalkning, når nu din tid er så kostbar og du har så travlt. Jeg har den holdning, at ting gerne må ske sikkert og rent, også selv om det tager et øjeblik længere. Nej tak til kemi og nej tak til fart og støj.

Jeg gik ikke så meget til kemi i skolen, men jeg lytter til sund fornuft og kloge folk, og så har jeg den holdning, at vi skal holde os fra tilsætning af kemi til vores vand!

Toms og Leo Pharma skal investere kæmpe summer, hvis vi ændrer på vandets hårdhed, de skal ændre på deres recepter og det koster. Toms er en virksomhed som i forvejen er presset på økonomien, hvem ved om de har råd til den ændring? Det kan du naturligvis være ligeglad med men det kan jeg ikke! Toms er en del af vores kommune og der arbejder mange af vores lavt uddannede borgere.

Er du klar over at dit vand bliver dyrere, hvis vi blødgør det? Vi har fået lavet en analyse som viser, at når man blødgør, så får børn flere huller i tænderne, og vi skal allesammen være opmærksomme på, om vi får kalk nok til vores knogler.

Vi er oppe mod Hofor, en mastodont som sagtens kan tromle os, så længe vi ikke hiver alt vores vand op selv, så du skal nok ikke være så bekymret. Enten hører du til de 50 procent som får blødgjort vand fra Hofor eller også hører du til de som får det rene vand fra vores egne boringer. Bekymringen for fremtiden kan du så lade os kommunalpolitikere om

1 kommentar om “Hovedløs mission”

  1. Thomas Kruse Petersen siger:

    HOFOR eller ej. Jeg vil hellere vide, hvorfor spildevandsafgiften uden varsel er steget med 40 procent. En så voldsom stigning kræver en god forklaring. Vi havde jo betalt til etablering af Spildevand Syd. Hvad er formålet med den nye prisstigning ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *