Svar om Harrestrupvej
Debat Politisk har der været meget dialog om, hvilke tiltag der ville være bedst at udføre på strækningen. Ballerup Kommune har undersøgt hvilke tiltag der ville kunne forbedre forholdene for de bløde trafikanter og samtidig sænke hastigheden på motorkøretøjerne. Valget faldt på 2-minus-1-vej.

Kommunen har derefter fået udført en trafiksikkerhedsrevision af et rådgivningsfirma, for at finde ud af om det var en god løsning på Harrestrupvej. Rapporten viste ikke noget kritisk og projektet forsatte.

Den video om 2-minus-1-kørsel som kommunen har lagt på hjemmesiden, og som jeg har delt på de sociale medier, er tænkt som en guide til folk der ikke kender til 2-1 vej. I løbet af næste uge vil der blive opsat nogle kampagneplakater på strækningen som beskriver teknikken.

Ernst Madsen nævner i de sidste uger, at folks adfærd ved de etablerede indsnævringer er uheldig og at man prøver at komme først. Vi bruger den type af fartdæmpning mange steder i kommunen, det har ikke givet hverken uheld eller borgerstorm. I Skovlunde er der rigtig mange steder med indsnævringer. I Viften er de kombineret med et bump, men der er stadig snævret ind, så man skal holde tilbage for hinanden, på Jonstrupvej er der etableret en indsnævring i skoven som minder meget om de, der lige er anlagt på Harrestrupvej.

Erfaringstal viser, at hastigheden og mængden af registrerede uheld falder på strækninger med 2-minus-1-vej. I teorien kunne vi have valgt at etablere bump de otte steder, hvor der i dag ligger en indsnævring, men som afsnitsleder Lars Algreen forsøgte at forklare i sidste uge, så mener vi, at den valgte løsning forbedrer vejen for de bløde trafikanter, de har på enkelte lokaliteter deres eget areal og det er bedre end at skulle passere otte bump. Der vil selvfølgelig blive evalueret løbende på Harrestrupvej-projektet for at se om det lever op til de forventninger vi har til projektet. Hvis ikke den gør det, er det jo muligt for eksempel at etablere bump i nogle af indsnævringerne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *