Første nederlag til LSF
Fodbold Der var dømt vaskeægte topopgør på Løveparken i Skovshoved denne varme lørdag. Begge hold havde maximum point og det kunne ses på kampens kvalitet.

Det var også en hektisk start kampen fik. Efter bare få minutters spil fik LSF et frispark og gode kombinationer betød, at Emil ”EK” Kjærsgaard fik skudt på mål, men målmanden reddede. På det efterfølgende hjørnespark blev der headet på mål og Scott fik lige snittet den videre på undersiden af tværribben, men bolden ville ikke i mål. Så kan man altid drøfte om det var de chancer, gæsterne havde i den kamp.

Kampen blev spillet i et højt tempo og Skovshoved har et klart spilkoncept. De tager udgangspunkt i, at der er fem sikre bagved og den organisation fik gæsterne aldrig brudt ned.

Også hjemmeholdets omstillingsspil var hurtigt. Når de fik erobret bolden var der mindst fire af sted. Mange gange betød det, at LSF kom i undertal og det gav pote sidst i første halvleg.

Her fik Skovhoved nemlig to mål og med det tillæg, at Skovshoved også har rigtigt mange dygtige teknikere på holdet – blandt andet flere tidligere divisionsspillere fra allerøverste hylde.

Egentlig spillede LSF ikke dårligt, hjemmeholdet var bare bedre. I anden halvleg kom gæsterne mere med i spillet, men det blev ikke rigtig til chancer.

Skovserne spillede meget klogt og der var ikke noget at hente i den kamp. Ydermere kan LSF takke manden i målet for, at hjemmeholdet først i overtiden fik scoret på et straffespark, da de rent faktisk havde flere chancer. Men det blev ved de 3-0 og det første nederlag til LSF i denne sæson.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *