LSI Svømmeklubben fejrer 40 års jubilæum
Svømning Et gammelt ordsprog siger ’hellere lille og vågen end stor og doven’.

Om det er det ordsprog LSI Svømmeklub lever efter skal være usagt, men det er i hvert fald et ordsprog de kender til.

Svømmeklubben, der holder til på Flodvej i Smørum, er trods deres lille størrelse og mangel på plads til rekvisitter, en ivrig klub med mange aktiviteter. Og i år fejrer de 40 års jubilæum med et hav af sjove vandaktiviteter.

Et af de nyeste skud på stammen er et svømmehold for børn med særlige behov, for eksempel autisme, ADHD eller noget helt tredje. Derudover har klubben også flere mandehold – senest er kommet aqua-fitness, hvor der både er boksehandsker, trampoliner, kettlebells og meget mere med.

Med andre ord, gør LSI svømmeklubben sit ypperste for at differentiere sig fra andre svømmeklubber – og det lover de at blive ved med – også når jubilæumsåret er ovre.

»En af klubben og medlemmernes store ønsker her i jubilæumsåret er mere plads til de mange rekvisitter, varme i dameomklædningen, samt et lille klublokale,« siger Janni Berggreen fra klubbens bestyrelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *