Mød kunstnerne bag kunsten
bne-atelier.jpg
Til arrangementet Åbne Atelierdøre kan man personligt møde kunstneren bag kunsten og høre om tankerne bag værkerne. Dette billede står Lene Astrup fra Ballerup bag. Foto: Lene Astrup
kunstrute I denne weekend er der 'åbne atelierdøre' hos flere forskellige lokale kunstnere.

For fjerde år i træk vil lokale kunstnere åbne deres atelierdøre for besøgende i en hel weekend, som i år vil være den 27. og 28. august, begge dage fra klokken 10-17.

Omkring 40 glade kunstnere og kunsthåndværkere i Ballerup, Furesø og Egedal kommune slår dørene op for alle, der har lyst til at kigge ind og se, hvor alsidige og kreative aktiviteter, der foregår i området.

Det er kunstnernes ønske at bringe kunsten i øjenhøjde og give kunder og kunstinteresserede en unik mulighed for et kig ind i en kunstners værksted.

Fra Farum i nord ned til Ballerup og til Ganløse i vest er det muligt at besøge udstillinger inden for billedkunst, glas, tekstil, sten, smykker, filt, stentøj, hånddrejet porcelæn med videre.

Kunstrunden kan give et godt overblik over de mange aktive kunstnere, der er i området samt give mulighed for at se, hvor meget forskelligt der skabes hos de lokale kunstnere.

Der er gratis entré, og besøger man mindst seks forskellige adresser, kan man vinde gavekort á 1000 kroner til køb af kunst. Det er muligt at planlægge sin besøgsrute på www.kunstimidten.dk samt læse mere om de forskellige kunstnere.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *