Drømmen om egen balletskole er nu opfyldt
ballet_4.jpg
I de nye lokaler på Tempovej 12 er der blevet lavet en stor flot spejlsal, som balletpigerne kan danse i. Foto: Flemming Schiller
dans Bech Ballet Akademi byder velkommen til ottende sæson - og denne gang i egne lokaler på Tempovej i Ballerup.

De seneste syv sæsoner har små og store balletbørn danset rundt i gymnastiksalen på Thomasskolen i Skovlunde. Her har Jennifer Bech langsomt men sikkert opbygget sin balletskole Bech Ballet Akademi.

»Da jeg startede første sæson, havde jeg 20 elever. Siden er der kommet flere og flere til for hver sæson. I dag er vi oppe på over 100 elever, og der kan stadig nå at komme flere til, inden sæsonstart 5. september,« fortæller 31-årige Jennifer.

Denne ottende sæson bliver noget helt særligt, for det er endelig lykkedes den unge iværksætter at få ført drømmen om egen balletskole helt ud i livet. Hun kan nu vinke farvel og tak til Thomasskolens gymnastiksal og velkommen til balletskolen på Tempovej i Ballerup.

»Jeg har lige fra start gerne villet have mit helt eget sted, for selvom jeg har været glad for at kunne leje mig ind på timebasis på Thomasskolen, så er det bare ikke helt det samme. Jeg kan selv huske, da jeg var balletbarn, at det der med at gå på en balletskole var noget helt særligt. Stemningen, indretningen, billederne der hang på væggen af skolens dansere og så videre. Det er altså bare noget andet end en tilfældig gymnastiksal,« fortæller Jennifer.

Fantastisk job

I de nye lokaler på Tempovej 12 tæt ved Malmparken Station har Jennifer brugt sommerferien på at få gjort det hele klar til sæsonstart. Hun har fået lavet en stor, flot spejlsal på 160 kvadratmeter, kontor, omklædningsrum, toiletter, opholdsrum til forældrene og mangler nu kun at få gjort et lille tekøkken færdigt.

»Det er blevet rigtig godt, og jeg glæder mig meget til at byde både elever og forældre velkommen i de nye lokaler. Jeg har lige siddet og lavet lister over eleverne, og det er fantastisk at kunne skrive ’ottende sæson’ ud for nogle af pigerne. Det gør mig så stolt,« siger Jennifer.
Hun er mor til to små piger på fire og fem år og bor med sin mand og børn i Ølstykke.

ballet_2

»Jeg bruger selvfølgelig rigtig meget tid på mit arbejde – og det bliver ikke mindre, nu hvor jeg har fået egne lokaler, det kan jeg godt se. Der er altid lige en skraldespand der skal tømmes eller et spejl der skal pudses og så videre og så videre,« siger hun.

»Men jeg elsker mit arbejde og jeg får stadig sommerfugle i maven over det. Jeg føler mig utrolig privilegeret over, at jeg har haft mulighed for at realisere min drøm – og at jeg har en mand, der bakker op om det – og tjener penge nok til at kunne forsørge os,« siger Jennifer, der lige kan få balletskolen til at løbe rundt. Men det er ingen guldgrube, afslører hun.

»Nogle gange har jeg prøvet at forestille mig, at jeg ikke skulle have balletskole. Men så ville jeg simpelthen blive så sur, gammel og bitter. Og mere sur,« griner hun.

Altid vidst det

Det har faktisk aldrig rigtig været til diskussion, at Jennifer skulle have sin egen balletskole en dag. Det har hun vidst og drømt om, siden hun var ganske lille.

»Jeg startede selv med at danse ballet som 6-årig. Der skulle en del overtalelse til i familien, men det lykkedes,« fortæller Jennifer.

Med en operasyngende mor, var det heller ikke helt skævt med en balletdansende datter.

»Min mor viste mig vhs-bånd med ballet, da jeg var helt lille. Jeg kan huske billederne af balletdanserne, og at jeg bare sad der foran skærmen med store øjne og tænkte ’wauw, det der vil jeg også’,« husker Jennifer, der har haft balletten som rød tråd i livet, så længe hun kan huske.

»Ballet er bare noget helt særligt for mig, og det har det altid været. Jeg husker tydeligt min tid som balletbarn på Det Kongelige Teater. Det var så ægte og virkeligt. Når jeg var med i en forestilling og skulle være en trold, så VAR jeg en trold. Det var ikke bare noget jeg lod som om. Jeg var virkelig den trold,« fortæller hun og slår ud med armene.

Så da hun endelig havde fået overstået gymnasiet, rejste hun straks til London, hvor hun kom ind på Rambert School of Ballet and Contemporary Dance. Drømmen var at uddanne sig til professionel danser, leve af det så længe kroppen kunne klare det – og så senere hen åbne sin egen balletskole.

Ny plan

Men skæbnen ville, at Jennifer skulle springe et trin over i planen.

»Under mit ophold i London gik det op for mig, at jeg ikke selv skulle være danser. Jeg ville meget hellere undervise og lave min egen ballet. Det var selvfølgelig en længere proces, jeg skulle igennem. Men jeg fandt simpelthen bare ud af, at jeg var rigtig god til at undervise. Det gav mig en kick at stå nedenfor scenen og se eleverne komme ned og være helt vildt glade, stolte og fulde af gejst – et endnu større kick end når jeg selv dansede,« forklarer hun.

Så da en skade i foden sendte hende hjem til Danmark før tid, begyndte planen om egen balletskole langsomt at tage form.

ballet_22

»Det tog lige et par år at finde ud af, hvordan gør man lige det her,« siger Jennifer, der aldrig var i tvivl om beslutningen.

»Jeg vidste, at det var det jeg ville. Og så er man bare nødt til at gøre det,« slår hun fast.

»Min mor har også været selvstændig, så det var ikke så skræmmende for mig, men jeg ville gerne være ordentligt forberedt, så der var mange ting, som jeg lige skulle have styr på,« tilføjer hun.

Men med god kontakt til sine gamle balletlærere og andre balletskoler samt en revisor, var det bare om at komme i gang.

Pigerne er med

I 2009, som 25-årig, åbnede Jennifer balletskolen Bech Ballet Akademi, som nu på ottende sæson er klar til at åbne sit fortryllende univers af balletskørter, -sko og trikot for en masse danseglade børn og unge.

Jennifer har ansat to faste undervisere og en ’højre hånd’, som hjælper hende med at holde balletskolen kørende. For der er nok at se til, fortæller hun:

»Jeg underviser, laver koreografi, planlægger undervisningen, finder musik, syr kostumer, svarer på mails og taler i telefon med forældre, skriver noter efter hver undervisningstime og så videre.«

»Og når jeg så kommer hjem – helt flad efter en lang dag på balletskolen – og smider mig i sofaen, så går der ikke meget mere end et par timer, så får jeg lige en god idé til en stykke musik eller koreografi, og så flyver jeg op til computeren igen. Det griner min mand tit af. Der kører hele tiden ballet i hovedet på mig,« siger hun.

Og hun er ikke den eneste i hjemmet. Begge hendes døtre på fire og fem år er også hoppet med på balletbølgen.

»Det er altså dem selv, der vil. Jeg har ikke presset dem til det,« siger Jennifer og løfter armene afværgende i luften.

»Den store startede sidste år, og i år vil den lille også begynde. De spørger tit, om de ikke må komme med og kigge, når jeg underviser. Men de har jo også været med, lige fra de blev født. I starten underviste jeg med dem på maven i bæresele,« griner Jennifer.

ballet_25

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *