Der bliver vendt op og ned på skolestrukturen
20bblm_l_v_skole_f_rste_s_5-copy.jpg
Forslaget til en ny skolestruktur i Ballerup Kommune lægger blandt andet op til, at man i Skovlunde samler indskoling og mellemtrin på Rosenlundskolen og i den anden ende af kommunen gør man det samme på Måløv Skole. Foto: Arkivfoto
Skoleliv Der er lagt op til omfattende ændringer af skolestrukturen i Ballerup Kommune i det forslag, som administrationen netop har sendt til behandling i børne- og skoleudvalget.

Det er ikke småting, der bliver præsenteret i den omfattende ’Skolekvalitetsanalyse’, som administrationen i Ballerup Kommune netop har offentliggjort. Analysen er et omfattende katalog af forslag til, hvordan skolestrukturen kan effektiviseres i hele Ballerup Kommune.

De største ændringer, som administrationen har foreslået er:

Højagerskolen skal lukkes og elever og medarbejdere herfra skal flyttes over på Egebjergskolen.

Rosenlundskolen og Lundebjergskolen lægges sammen til én skole på to matrikler – det vil sige indskoling og mellemtrin samles på den nuværende Rosenlundskole og udskolingen på den nuværende Lundebjergskole.

Samme løsning laves med Måløv Skole og Østerhøjskolen, hvor indskolingen og mellemtrinnet samles på den nuværende Måløv Skole, mens udskolingen samles på Østerhøjskolen.

Kommunens øvrige tre folkeskoler: Grantofteskolen, Rugvænget Skole og Hedegårdsskolen bevares med deres nuværende distrikter.

Specialtilbud og BFO

Med til forslagene hører også omfattende ændringer af hele BFO-området, da disse skal samles på skoler med indskoling og mellemtrin.

10. klasse foreslås flyttet fra Grantofteskolen til en ungdomsuddannelse beliggende i kommunen med henblik på at skabe et helt nyt 10. klassestilbud.

Derudover skal alle specialtilbuddene tilpasses og samles på forskellige skolers matrikler. Blandt andet foreslås det at nedlægge Ordblindeinstituttet som selvstændig skole og i stedet samle alle tilbud til børn med dysleksi på for eksempel Østerhøjskolen.

Det foreslås også at flytte Kasperskolen fra Baltorpvej til Højagerskolen, hvis lukningen af denne vedtages af politikerne.

I det hele taget er der utrolig mange ting, som den nye kommunalbestyrelse kommer til at tage stilling til med dette forslag til en gennemgribende ændring af skolestrukturen i Ballerup Kommune.

Hvad sker der nu?

Forslaget fremlægges nu for politikerne i børne- og skoleudvalget, som skal komme frem til et forslag, der efterfølgende skal sendes i høring.

»Nu går vi i gang med at se på administrationens forslag. Det er vigtigt for mig, at vi politisk kommer i dybden og får tilpasset forslaget. Og ikke mindst får skabt politisk ejerskab for de forandringer, der måtte komme. Derfor har vi lagt en tidsplan, der giver os mulighed for at komme ind i forslaget og tid til at lytte til borgerne inden høring,« siger Peter Als, formand for børne- og skoleudvalget.

Udvalget mødes tirsdag den 4. februar til et ekstraordinært møde, hvor forslaget til den nye skolestruktur er eneste punkt på dagsordenen.

Udvalget har vedtaget en tidsplan, hvor man forventer at kunne sende et egentligt forslag i offentlig høring i juni med høringsperiode til september.

»Det er vigtigt for mig, vi får tid til en ordentlig proces. Skolevæsenet er noget, der ligger mange af os på sinde, og derfor skal det også være muligt at give sin mening til kende,« siger borgmester Jesper Würtzen.

Kræver mere tid

Netop tidsperspektivet er noget flere af de medlemmer af børne- og skoleudvalget, som Ballerup Bladet har talt med, fremhæver:

»Først og fremmest er det vigtigt for mig, at der bliver tid til at behandle administrationens forslag politisk, således at vi får politisk ejerskab over det endelige forslag, der vil blive sendt i høring,« siger Venstres medlem af udvalget, Kim Schulz Larsen.

Enhedslistens Mette Hedegaard har også, siden hun for første gang blev præsenteret for forslaget, bedt om mere tid, så alle sten kan blive vendt:

»Jeg har presset på for at få så lang tid som muligt til, at diskutere det her i offentligheden,« siger hun og lægger ikke skjul på, at hun og hendes parti på ingen måde kan støtte op om forslaget, som det ser ud nu:

»Vores egen holdning er klar; vi ønsker at kommunen stiller forskellige skoletilbud til rådighed for vores børn, og vi er derfor lodret uenige i denne ’one size fits all’ model, som udelukkende han forsvares økonomisk,« siger Mette Hedegaard til Ballerup Bladet.

Samme melding lyder fra Konservatives medlem af børne- og skoleudvalget, Martin Jonassen:

»Som forslaget ligger kan jeg på ingen måde stemme for det. Men nu må vi sætte os ned og se hvad vi kan finde ud af. Fra min side handler det om at hæve kvaliteten men også skabe noget som er brugbart for børnene og forældrene,« siger han og kritiserer samtidig forslaget for at tænke mere på økonomi frem for kvalitet.

Debat og demonstration

Forslaget vil naturligvis skabe stor debat, da det berører tusindvis af borgere i kommunen, og allerede henover weekenden – efter forslaget blev offentliggjort på kommunens hjemmeside fredag klokken 14 – er de første modstandsgrupper begyndt at dukke op på facebook.

For eksempel ’Skole- & BFO sammenlægninger i Ballerup Kommune – NEJ TAK!’ og ’En fremtid for Højagerskolen – ja tak!’ Sidstnævnte har allerede indkaldt til første demonstration foran Ballerup Rådhus i dag, tirsdag den 4. klokken 15.45 – samtidig med at børne- og skoleudvalget har deres ekstraordinære møde klokken 16.

Kommentarer fra udvalgsmedlemmer:

Martin Jonassen, konservatives medlem af børne- og skoleudvalget: »Overordnet set er jeg ikke særlig positiv. Bæredygtigheds begrebet de bruger er ren økonomi. De kvalitative gevinster er i bedste fald mangelfulde. Så som forslaget ligger kan jeg på ingen måde stemme for det. Men nu må vi sætte os ned og se hvad vi kan finde ud af. Fra min side handler det om at hæve kvaliteten men også skabe noget som er brugbart for børnene og forældrene.«

Mette Hedegaard, Enhedslistens medlem af børne- skoleudvalget: »Enhedslisten kan på ingen måde støtte op om det udkast som administrationen er kommet med. Jeg har presset på for at få så lang tid som muligt til, at diskutere det her i offentligheden. Men vores egen holdning er klar; vi ønsker at kommunen stiller forskellige skoletilbud til rådighed for vores børn, og vi er derfor lodret uenige i denne »one size fits all« model, som udelukkende han forsvares økonomisk«.

Kim Schulz Larsen, Venstres medlem af børne- og skoleudvalget: »Overordnet set ser jeg administrationens forslag som gennemarbejdet og velfunderet, men jeg har betænkeligheder ved dele af forslaget, blandt andet udfordringerne ved at have indskoling på én matrikel og udskoling på én anden matrikel. Jeg vil også i den forbindelse bede administrationen om yderligere beregninger og analyser.«

 

4 kommentarer om “Der bliver vendt op og ned på skolestrukturen”

  1. Jørgen Flyr siger:

    SOCIALDEMOKRATISKE ELEVFABRIKKER

    Socialdemokraterne viser igen manglende demokratisk sindelag. Som ved nedlæggelse af Pakskolen der blev besluttet i 2006, undlader man inden kommunevalget at fremlægge sin politik på skoleområdet før efter valget.
    Skolerne er af central betydning og derfor bør alle parter inddrages inden beslutningen tages – ikke bare den formelle beslutning men endnu vigtigere,
    den demokratiske beslutning som hviler på information, viden og debat.

    I 2006 tiltrådte jeg som indvalgt medlem i skolebestyrelsen på Parkskolen, og var skolens repræsentant i Skoleforum, et samarbejdsorgan for alle skolerne i Ballerup. På første skoleforumsmøde have kommunalbestyrelsen allerede truffet principbeslutning om nedlæggelse af Parkskolen, og det fik vi så trukket ned over hovedet uden, og henvist til at vi kunne læse om det på kommunens hjemmeside. Det tal-materiale vi fik forelagt var manipuleret, og viste et elevtal langt mindre end det faktisk var.

    Målet med nedlæggelse af Parkskolen var økonomiske besparelser. Vi fik oplyst at det var for dyrt at modernisere den gamle skole, men sidenhen er den blevet renoveret for mange millioner til et Sundhedshus.

    Det økonomiske mål skulle endvidere opnås ved at eleverne overførtes til primært Grantofteskolen og Rugvænget skole, m.h.p. højere klassekvotienter.

    Fra 2007-10 var jeg lærer på Egebjergsskolen, en skole med ca. 110 lærere og ca. 900 elever. Det var en stor skole, som man nu vil gøre endnu større. Det ser ud til at kommunalbestyrelsen og regeringen med sin skolereform ønsker at omdanne folkeskolen til en pølsefabrik, i stedet for at sikre kvalitet og indlæring.

  2. Jørgen E. Christensen siger:

    Som forældre til to børn på Højagerskolen, er jeg naturligvis ikke for dette oplæg, og håber at de vil lytte rigtigt godt på rådhuset til vores indvendinger og forslag.
    Om hvorvidt der er manipuleret med tallene for Højagerskolen, som foreslåes lukket, ved jeg ikke. Men det er noget vi skal kigge meget nøje på og dokumenterer overfor beslutningstagerne, hvis det er tilfældet. Det vil være fint hvis Ballerupbladet aktivt kunne prøve at kikke på tallene.

    Og så må jeg sige, at jeg heller ikke forstår at de små skal flyttes helt til Egebjergskolen. Mine børn har selv trygt kunnet gå i skole siden de gik i 0’te klasse fordi det er i nærmiljøet. Det er bl.a. det der mistes. Indtil de selv kan cykle over til Egebjergskolen, vil de skulle transporteres derover. Og det bliver helt sikkert mest i bil. Sikken et køreri. De bliver helt sikkert rigtigt glade ovre i Egebjerg for den øgede trafik… Måske kunne nogen sige mig om der er regnet på den øgede trafik og hvad det vil betyde for miljøet derovre.

    Der er i øvrigt en underskriftindsamling kørende mod lukning af Højagerskolen. Der er pt. 373 der har underskrevet siden lørdag eftermiddag.
    Følg linket:
    http://www.skrivunder.net/hojagerskolen

  3. Karsten Kriegel siger:

    Så er der skrevet under (nu 395).

    Desuden er det pudsigt, at administrationen næsten fremkommer med samme forslag som for 1½ år siden, hvor det daværende udvalg politisk forkastede forslaget. Hvad har man dog brugt den mellemliggende tid på?

  4. Jørgen Flyr siger:

    KAN MAN SPARE SIG TIL EN BEDRE FOLKESKOLE ?

    De fleste er nok enig i. at man ikke kan spare sig til bedre kvalitet,
    hverken i spegepølse, leverpostej eller folkeskole. Alligevel har de konservative såvel som venstre og socialdemokraterne været med til at nedlægge Parkskolen, og på nationalt plan vedtaget skoleforlig i 2006 og 2013 trods lærernes saglige modstand.

    Færre skoler med flere elever i klasserne, lærerne skal undervise flere timer, lærerne skal have mindre tid tilforberedelse, pensum styres gennem kanon om hvad politikkerne finder væsentligt, de vil inkludere svagt faglige og elever med adfærdsproblemer i klasserne og samtidig have differentieret undervisning som skal tilrettelægges og gennemføres ud fra hver enkelt elevs behov, de vil have skolerne skal være mere selvstyrende med skolelederen som indpisker og individuelt bestemme over hver enkelt lærers arbejdstid – og alt dette skal køres under større kommunal- og statslig styring, kontrol og bureaukrati.

    Ved folkeskolereformen blev indført formålsparagraf, at skolen skal “give eleverne kundskaber og færdigheder” hvor eleverne tidligere skulle tilegne
    sig disse. Man ønsker en kundskabsskole med en tankpasser-pædagogik, hvor viden er en substans, noget der befinder sig i lærerbøger eller lærerens hoved, og som skal hældes på passivt modtagende elever. De vil tilbage til gammeldags paratviden og udenadslære fra industrisamfundets gennemførelse.

    Hvordan kan nogen hævde, at vi hæver det faglige niveau i folkeskolen ved at bringe flere fagligt svage elever ind i normalklasserne?

    Hvordan kan nogen mene, at vi skaber mere ro og disciplin i timerne ved at anbringe flere adfærdsforstyrrede børn i de samme normalklasser?

    Når man ønsker kvalitetsmål så vær dog realistisk, og betal hvad det koster, for man kan ikke snyde på vægten. Heller ikke selv om man stresser lærere og elever med nye mål hele tiden. Giv skolerne og lærerne arbejdsro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *