Hvem er de gode Ballerupborgere?
Debat Som altid når debatten om boliger i Ballerup bliver rejst, så er de borgerlige partier, inklusive socialdemokratiet enige om at der skal være en eller form for “balance” i boligmassen.

En balance mellem almene og ejerboliger, som man dog ikke nødvendigvis er helt enige om hvor ligger.

Lolan Ottesen går endda så vidt som til at tage Mette Hedegaard fra Enhedslisten til indtægt for det samme synspunkt, selvom denne ikke har ytret det fjerneste i den retning.

Men, hvad der måske er mere interessant, er hvad man egentlig vil med denne balance. Hvorfor er det så vigtigt at der findes et større eller mindre antal ejerboliger i kommunen?

Vil Lolan Ottesen (S), Kåre Harder Olesen (V) og Martin Jonassen (K) fortælle os andre, hvad det er som gør borgere i ejerboliger til et særligt værdifuldt bidrag til beboersammensætningen?

I Enhedslisten så vi helst at alle i kommunen boede alment, for så var alle kommunens borgere sikret mod rentelotteri og boligbobler, og det kunne være med til at skabe en stabil og sikker udvikling for kommunen.

I Enhedslisten mener vi at balance i boligmassen handler om de boligtyper man bygger, ikke om ejerformen. Der skal være familieboliger, små boliger til enlige, senioregnede boliger og ungdomsboliger, og det hele kan rummes i den almene sektor. Som i øvrigt gang på gang bygger boliger som præmieres for deres høje arkitektoniske standard, til glæde for alle.

Derfor er det også så meget desto mere ærgerligt at Ballerup Kommune forsømte lejligheden til at søge puljen til små almene boliger, for de almene boligselskaber har nogle rigtig spændende tilbud på hylden, med nye bud på små, attraktive boliger.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Hvem er de gode Ballerupborgere?”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Vi ved det, vi ved det.

    Enhedslistens politik er naturligvis ren kommunistisk, således at Staten ejer hele boligmassen og Staten herefter kan fordele de attraktive boliger til venner og partikammerater. ??

    Nu ved vi jo alle at dette Kommunistcirkus heldigvis for længst er afgået ved døden, og et demokratisk system har erstattet det.

    Således at vi nu på fredelig vis kan debattere balancen på almene og privatboliger i kommunen.

    Vi har nu debatteret boligsammensætningen i kommunen, og den vil jeg ikke referere.
    Men kan oplyse at det hele i sidste ende drejer sig om penge. ??

    Sådan at kommunen både kan tiltrække pengestærke borgere, bibeholde de unge der vokser op med billige boliger, samt have overskud til at servicere vore ældre med billige boliger og plejehjemspladser.

  2. Thomas Kruse Petersen siger:

    Hvilket rentelotteri ? I 1981 realkreditrenten på 21 procent. I 1990 var renten faldet til 10 procent. I 1999 var renten faldet til 6,8 procent og i dag renten på flexlån 0,3 procent og 2,5 procent på fastforrentede lån. De almennyttige boligselskaber optager også lån til f.eks. forbedringer og her er det kommunen der skal garantere for lånet. Gør det en forskel for samfundsøkonomien om det er boligselskaber eller private der optager realkreditlån ? Foreslår Hr.Andresen virkelig, at ejerboliger skal eksproprieres til fordel for alment byggeri ? Jeg forstår bedre, at vælgerne fravalgte ham ved det seneste Folketingsvalg. Hr. Andreasens partimedlemmer i Folketinget deler åbenbart ikke hans glæde ved almene boliger. Af de 14 medlemmer, er det vist kun 1 eller 2 der bor alment. Ret mig venligst hvis jeg tager fejl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *