Rulleskøjtepiger til EM
rulleskøjtepiger-copy.jpg
Kristine Michaelsen, Mathilde Bay, Victoria Runge og Mie Krugel fra Smørum Rulleskøjteklub skal til EM i denne uge. Foto: Privatfoto
Rulleskøjter Torsdag den 25. august drager fire piger fra Smørum Rulleskøjteklub, SRK, af sted mod europamesterskaberne i kunstrulleskøjteløb i Freiburg, Tyskland.

Pigerne, som har trænet hårdt hele året på at nå deres mål om udtagelse, skal deltage i rækkerne cadet (årgang 2001+2002) og senior (årgang1996+).

For 14-årige Mie Krügel og 15-årige Mathilde Bay, som til dagligt går i henholdsvis 8. og 9. klasse, er det anden gang, de deltager i EM. Lands- og klubtræner Louise Buch Kastrup er realistisk omkring pigernes placeringer.

»Vi er på forhånd godt klar over, at pigerne ikke kommer til at stå øverst på præmiepodiet, men for os handler det om, at komme til EM og vise dommerne og de andre nationer, at sporten er i udvikling i DK, og at vi har hævet niveauet markant siden sidste år,« siger hun.

Seniorløber Kristine Lund Michaelsen på 19 år er også med ved EM. Hun har brugt et sabbatår efter gymnasiet på at højne niveauet på rulleskøjterne, og har deltaget i både ungdoms og junior EM – men det er første gang, hun deltager ved senior EM. Hendes mål er at løbe et fejlfrit kortprogram og samtidig bruge EM til at teste program og nerver af, inden hun skal deltage ved VM i Novara Italien i september sammen med seniorløber Emma Tønder Berger og juniorløber Katrine Bay, som også begge er fra SRK.

For 14-årige Victoria Runge er EM oplevelsen helt ny. Det hun ser mest frem til er, at vise hvad hun kan og opleve stemningen i hallen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *