Vigtig udesejr til BSF
BSF-herrer-2.jpg
Det blev til en sikker sejr over Helsinge for BSF’s herrer i weekenden. Foto: Privatfoto
fodbold BSF hentede en vigtig sejr i 2. spillerunde af Sjællandsserien, da man besejrede Helsinge med 3-1 på udebane i det nordsjællandske. En stærk præstation i 1. halvleg, hvor BSF dominerede, blev afgørende for kampens udfald.

Kampen var vigtig for at hænge på de førende hold i rækken, for selvom sæsonen kun lige er begyndt, så handler det om at holde sig indenfor en overskuelig afstand af topholdene.

Det var også et motiveret BSF-mandskab der gik på banen, og specielt spidsangriber Rasmus Brøns var særdeles oplagt denne lørdag eftermiddag. Efter otte minutter var han allerede på pletten, da han bragte BSF foran med 1-0.

Der skulle ikke gå mere end fem minutter, så var føringen fordoblet, da selv samme Rasmus Brøns på et oplæg fra Alexander Keun igen satte bolden ind bag Helsinges chanceløse keeper. 2-0 og en drømmestart.

En drømmestart skulle dog vise sig at blive endnu bedre, og faktisk lukkede man i det 20. minut allerede kampen, for unge Tommy Vu gjorde det til 3-0 og dræbte med målet det meste af spændingen og intensiteten i kampen.

Stillingen holdt til pausen, og længe så det også ud til, at det skulle blive det endelige resultat, men det ændrede sig kort før slutfløjt, da Helsinge fik reduceret til 3-1 via et straffespark. Mere skete der ikke, og således vandt BSF på udebane og tog tre point med hjem.

BSF har nu tre point for to kampe inden weekendens lokalopgør, hvor man skal en tur til ”Elverroad” i Herlev for at spille mod B1973 Herlev. Kampen har kampstart lørdag klokken 15.30.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *