Måløv IF har en ny bold i luften
MotionsFloorball-damer2-copy.jpg
Floorball er blevet populært og derfor forsøger Måløv Idrætsforening sig med sportsgrenen for både herrer og damer. Foto: Privatfoto
Floorball Et nyt motionstilbud for voksne ser dagens lys i Måløv Idrætsforening: Motions Floorball.

Floorball er indendørs hockey, som i de senere år har vundet stor udbredelse, ikke mindst i skolerne, som en intens, sjov, simpel og begyndervenlig indendørs sport. Nu starter Måløv idræts Forening derfor et voksenhold, der skal støtte op om det landsdækkende projekt Bevæg Dig For Livet, der skal få flere danskere til at dyrke motion og idræt.

Motions Floorball adskiller sig fra traditionel floorball ved at foregå på mindre baner med færre spillere, ingen målmand og spil à kort varighed. Med denne simple struktur vil nye deltagere opleve flere boldberøringer, højere intensitet og føle en høj grad af involvering i spillet.

Træningen er én timer om ugen og alle fra unge- til seniormotionister kan være med. Første gang er fredag den 9. september i Måløv Ny Hal, klokken 19 for damer og 20 for herre. Det er gratis at prøve og man skal bare møde op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *