Skovlunde Byteater byder velkommen til en ny sæson
teater Skovlunde Byteater har en travl efterårssæson i vente.

Prøverne er allerede påbegyndt på et bestillingsarbejde til et botilbud i Gentofte, juleforestillingen bliver en egenproduktion og ungdomsgruppens Chaosforetilling er i støbeskeen.

Torsdag den 18. august inviterer byteatret til orienteringsmøde i Skovlunde Kulturhus klokken 19, hvor alle interesserede er hjerteligt velkomne.

Til mødet vil der blive præsenteret en ’verdenspremiere’, nemlig byteatrets egen Martin Ahlbom Frost Larsens personlige dramatisering og forfatning af en nyopsætning baseret på Charles Dickens versesamling ”A Christmas Carrol” i en spritny og opdateret udgave.

Herudover vil der blive fortalt om efterårets øvrige aktiviteter, som blandt andet omfatter workshops med emnerne status og rollearbejde, stemmetræning og teaterinstruktion, en Chaosforestilling, hvor de medvirkende selv udvikler dramatikken og replikkerne samt en medvirken ved Skovlunde Kulturhus’ fem års fødselsdag.

Da teater ikke kun er, hvad der sker på scenen, vil også arbejdet med regi, kulisser, kostumer, rekvisitter, PR med videre blive belyst.

Alle kan være med, hvor man føler sine evner og interesser bedst udnyttet. Eneste krav for deltagelse er et aktivt medlemskab af Skovlunde Byteater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *