Middag i køkkenhaven
Copenhagen-Cooking-copy.jpg
Der arrangeres køkkenhavemiddag på Grantoftegaard i anledningen af Copenhagen Cooking & Food Festival Foto: Rasmus Flindt Pedersen
spisning Der er middag i køkkenhaven på Grantoftegaard, når SLOW inviterer på mad i næste uge.

Dette års Copenhagen Cooking & Food Festival byder på en sjov og anderledes ’farm to table’ oplevelse på Grantoftegaard i Pederstrup, hvor det kreative bureau SLOW, som beskæftiger sig med rådgivning, viden og oplæg om havedyrkning og fødevarer, sommeren igennem har dyrket en have specielt til formålet.

SLOW inviterer bogstaveligt talt ud i haven – til en køkkenhavemiddag, hvor dele af retterne høstes ved bordet. Bordet midt i køkkenhaven har allerede stået der et stykke tid inden, for at lade sig gro til med kravlende køkkenhaveurter og blomster. Man sidder med udsigt til kål i massevis og de smukke køkkenhaver på Grantoftegaards marker.

Retterne er inspireret af det, der gror i køkkenhaven og dyrene på Grantoftegaard. Menuen sammensættes, når det vides, hvad der er blevet bedst.

Sæsonen bestemmer, og det er allerede sikkert, at der er mange lækre grøntsager og urter, som de vil præsentere gæsterne for. Holgers kæmpeært, Ildkongen, Rød estisk slangehvidløg, Grønt køkkengræskar og mange andre gamle sorter, som kun gror få steder i Danmark.

Der er middag i køkkenhaven den 24., 25. og 26. august fra klokken 18 til 23. Man kan købe billetter til arrangementet via www.copenhagencooking.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *