Red Barnet mangler indsamlere
indsamling Søndag den 4. september samler Red Barnet ved den årlige landsindsamling ind til børn på flugt og til børn, som er fanget i katastrofer. Men organisationen mangler indsamlere.

Derfor søger Red Barnet nu indsamlere i Ballerup, Måløv og Skovlunde, som søndag den 4. september vil hjælpe med at samle ind.

»En katastrofe eller et liv på flugt kan ændre alt i et barns liv og være fuldstændig ødelæggende for barnet. Det er ganske enkelt tyveri af barndommen og kan få store konsekvenser på længere sigt for børnene. Men heldigvis kan vi hjælpe. Pengene fra landsindsamlingen rækker langt, og jo flere, der stemmer dørklokker, jo flere børn kan vi hjælpe. Men vi har brug for indsamlere,« siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet.

Man kan melde sig på www.redbarnet.dk/indsamler eller på telefon 35 24 85 00 eller sms TILMELD til 1277. Spørgsmål til den lokale indsamling kan rettes til distriktsleder Line Nørlem Hultberg på telefon 23 44 36 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *