Vi har igennem længere tid forsøgt at forbedre forholdene, men vi har været udfordret af et meget hårdt jordunderlag og en afvejning af hvor meget banen kan gødes.
Derudover har fodboldbanen en stor anvendelsesgrad, da den ikke kun benyttes af den lokale fodboldklub, BFC Lundegården, men også af skolen, BFO’en, fritidsklubben og selvorganiserede brugere. Forhold der påvirker banens beskaffenhed.
Vi har i en længere periode haft god dialog med BFC Lundegården, og vi har forståelse for den frustration, der bliver udtrykt i læserbrevet. Som BFC Lundegården skriver, så er der bevilget penge, 4 millioner kroner, som skal medvirke til at forbedre foreningens fysiske rammer – dels ved et nyt klubhus, omklædningsfaciliteter og en ny 8-mandsbane ved Skovmarkskolen på Håbets Vej.
Med disse tiltag er det tanken, at anlægget ved Skovvej aflastes, samtidig med at vi inden næste sæsonstart vil gøde fodboldbanen mere specifikt for at bedre vækstbetingelserne. Nu og her vil vi arbejde på at få nivelleret fodboldbanen, så den igen opleves som forsvarlig at spille på.